10 Stubbeløkken
Stubbeløkken
Rønne Granitværk
På toppen af Snorrebakken har der lang tid tilbage i tiden været en stor samling af egnskarakteristiske klippeløkker - græsningsområder for kreaturer, omgivet af stengærder.
Grundfjeldet stak frem overalt og gjorde almindelig landbrugsdrift umulig. Større partier var ligeledes dækket af krat og småskov.
Det skal ikke undre, hvis man bare går hundrede år tilbage i tiden, at både Skrueaks, Bakke-Gøgeurt og Hylde-Gøgeurt voksede i disse klippeløkker!
Der foreligger dog ikke vidnesbyrd om dette, idet antallet af botanisk interesserede mennesker dengang var særdeles lille, nærmest manglende.
"I Stubbene".
I kilder tilbage i tiden som skifteprotokoller, Thurah og Urne henvises til lokaliteten "I Stubbene".
Dog, på Hammers kort fra 1746-50 er det skrevet "I Strubene", hvilket må tilskrives en skrivefejl.
I Stednavneudvalgets "Bornholms Stednavne" fra 1950 henvises til den skovsignatur, man kan fornemme på Hammers kort og at "I Stubbene" uden tvivl henviser til den skovrydning, der er foregået omkring de to Stubbegårde i 1800-tallet.
Et voksende behov for granit til bygningsmaterialer og vejbelægning gjorde imidlertid, at der i tidens løb hist og her opstod små stenbrud i området, således i 1833, da et konsortium af rønneborgere påbegyndte brydningen af granit i Stubbegårds løkker.
Endnu et stenbrud med stenhuggeri blev startet af den driftige rønnekøbmand H A Colberg på Buskegård og i et andet område af Stubbegårds jorder eller rettere klipper.
Begge disse stenbrud blev overtaget af "De forenede Granitbrud og Stenhuggerier" i 1873 for i 1941 at overgå til A/S Rønne Granitværk, det senere Superfoss-Dammann-Luxol, nu NCC.
Man havde set mulighederne i at producere asfalt og beton med islag af granitskærver.
Ligeledes tog eksporten af knust granit fra Rønne Havn til arbejder andre steder i landet og udlandet i den grad et opsving. Således blev der i 1986 udskibet ikke mindre end 360.000 tons granit, hvoraf størsteparten var skærver.
Der brydes stadigvæk granit, men da besværet eller rettere udgifterne ved at bringe granitten fra bunden af det 125 meter dybe brud, 60 meter under havets overfladeniveau, op til knuseriet på jordens overflade er betydelige, har man ansøgt om at få ret til at udvide bruddet mod NV - altså tættere på beboelserne langs Snorrebakken.
En fin udsigt over det store og imponerende dybe brud har man fra en rasteplads med infotavle 100 meter SV for Knuds kirke.
Fuglelivet er ganske imponerende, og senest har man registreret et par ynglende Vandrefalke. Tryk her og se et par i et andet af øens granitbrud i 2016.
Ved at trykke her kan man iøvrigt læse om de bornholmske feltornitologers iagttagelser i bruddet de seneste 10 dage, som refereret til DOF-basen..
Trigonometrisk station
Udsigten fra toppen af Snorrebakken er helt fantastisk, og det har man benyttet sig af i forbindelse med opmålingen af Bornholm.
Således er der i skellet mellem Lille og Store Myregårds marker etableret en Trigonometrisk Station, og i 1881 blev der bygget et såkaldt postament, der ved lovgivning er beskyttet mod overlast.
Læs mere om øens trigonometriske stationer ved et tryk her.
Brydningen fortsætter med uformindsket styrke
