Vis menu Søg

7 Skrædderbakken

Skrædderbakken

- Robbedale-formation - Rolfshøj-grusgrave

Der er gravet grus i mere end 100 år på Rønnes søndre Udmark og i de bakkede lyngarealer omkring Skrædderbakken i det vestlige Nylars.

 
Medens der endnu forekom aktiv gravevirksomhed, var området et fantastisk spændende geologisk iagttagelsesområde og et spændende ekskursionsmål.
 
I dag er det hele forbi. Rønne by henter hovedparten af sit drikkevand i området, og i 1988 stoppede gravningen generelt.
 
De eksponerede graveflader og skrænter skulle efter tilladelserne fra det offentlige efter de såkaldte retableringsplaner planeres ud og dækkes af muldjord, og der skulle plantes skov for at sikre drikkevandet de bedste forhold!
 
Dog, i flere af gravene havde man gravet dybere end den normale grundvandstand, og i stedet for skov er der her opstået større søer, omend i starten relativt næringsfattige søer.
 
Skrædderbakke hedder den lille ejendom, sognevejen med samme navn skærer sig igennem, inden den fra syd stejlt styrter sig ned i bunden af den canyon, Vellensåens vand har formet siden isgletscherens afsmeltning længere mod nordøst - ved Nylars og Lobbæk for mere end 13.000 år siden.
 
På kanten af dalen vokser et af øens få kendte eksemplarer af Finsk Røn.
 
Navnet "Skrædder" fortaber sig i fortidens mørke, men da der i sognet netop findes en Skræddergård og at denne i middelalderen har været ejet af en Oluff Schröder, synes navnet at stamme fra en person med dette navn! 
 
Grusgravenes placering i 1970erne
Foruden den nuværende Vellenså, har et postglacialt vandløb formet dette landskab med Robertsdale og Roels Dal som resultat, og her har der været stor menneskelig aktivitet med rester efter stenalderbopladser, levn fra bronzealderen samt fra ældre og yngre jernalder.
Fredninger omkring Rolfshøj og Sandborg Høj med levn fra tidligere menneskelig aktivitet
Den geologiske undergrund udgør den såkaldte "Robbedale Formation" , der naturligt efter lokaliteterne er delt op i to enheder: Østerborg-afsnittet og Langebjerg-afsnittet, efter lokaliteterne Østerborg ved Uglegaderne, den nuværende Aakirkebyvej, og Langebjerg, som var en nu bortgravet bakke vest for nutidens Stampevej.
 
Endelig overlejres gruset af den nederste del af "Jydegårds-Formationen", der består af vekslende lag af lerjernsten, ler og sand.
 
De nederste lag i formationen i det såkaldte Østerborg-Led består af fint kvartssand med et spredt indhold af plantemateriale og pyrit. Sandet er aflejret i fladvandede havområder, som stranden omkring barriereøer og bagvedliggende laguner. Sporfossiler er almindelige i form af gravegange.
 
Alt dette kunne iagttages i geologiske profiler midt i 1980'erne i grav nr. 5: Hyldebrandtsgårdsgraven, se her. Efter retableringen i begyndelsen af 1990'erne udviklede graven sig til en ny Rubinsø, idet jernet i pyritknoldene blev iltet til ræverødt rust, der aflejredes i vandet.
 
Mellemlaget, det såkaldte Langebjerg-Led, består af mere groft kvartssand, der menes aflejret på en sandstrand eksponeret ud til et hav med større bølgeenergi. I friske profiler kunne man med lethed iagttage aflejringsforholdene i form af horisontal laminering eller trug-krydslejring!
 
Det var dette kvartssand, der havde grusgravernes største interesse, idet det rentvasket er velegnet til industrielt brug, især til støberigrus, filtre og sandblæsning!
 
Det var især i grav nr. 3: Carl Nielsens grusgrav, dette attraktive grus blev gravet, og så værdifuldt var det, at Stampevej i begyndelsen af 1980'erne blev forlagt og undergrunden bortgravet!
 
I den sydlige og sydvestlige kant af Carl Nielsens grusgrav og i grav nr. 1: Stenders Grusgrav mellem Robbedalevej og Stavelundsvej afsluttes aflejringerne af bundlaget i Jydegårdsformationen.
 
Idet der i disse finkornede aflejringer, der menes dannet i en lagune bag en barriereø af robbedalegrus, er fundet fossiller af snegle, Viviparus, muslinger, Neomiodon, samt fisk, krybdyr og planter var det uhensigtsmæssigt at jævne denne del af grusgravens skrænt ud.
 
Da det alligevel skete, har fredningsmyndighederne efterfølgende i 1997 ved en kendelse sikret, at områdets naturhistoriske værdi kan opleves, idet fredningens formål har været:
a. - at bevare de værdifulde profiler synlige for forskere og for offentligheden,
b. - at sikre adgang til profilerne,
c. - at sikre offentligheden information på stedet om profilerne,
d. - at sikre pleje af profilerne, så de forbliver synlige,
e. - at sikre helhedsindtrykket i de nærmeste omgivelser omkring profilerne!
Læs mere om fredningen i Carl Nielsens grusgrav ved at trykke her.
 
I 1998 blev der givet tilladelse til et aktiveringsprojekt i det fredede område med hensigten at fritlægge stedets fossiler under navnet SaB, Sammenslutningen af Bistandsklienter under ledelse af Regitze Benthien og Lektor Niels Bonde.
 
Det var netop på dette sted, NaturBornholm sammen med Folkeunversitetet og de to videnskabsfolk Per Christiansen og Niels Bonde i september 2000 gik på jagt efter den bornholmske dinosaur - og fandt den! Se stedet ved at trykke her
 
Siden er der i en pose grus fra stedet fundet endnu en tand fra den bornholmske dinosaur. Se nærmere her.
 
De nyeste opdateringer af de geologiske forhold i området kan læses i "Naturen i Danmark:Geologien", hvor der på siderne 158-163 bl.a. fortælles om de mulige årsager til, at man netop her i Carl Nielsens grusgrav både kan finde snegle, muslinger og dinosaurustænder.
 
Gravene er i gang med at gro til, og kun i grav 7, Vellensbygraven hentes fortsat grus af og til, og der er etableret et Put og Take-fiskeri i gravens vand til gene for den lokale paddefauna.
 
I grav 6, Rolfshøjgraven, er der etableret et infiltrationsanlæg til supplement af drikkevandforsyningen til Rønne-området. Stedet har udviklet sig til et godt levested for andefugle, og flere hundrede skarver opholder sig her i den isfri periode af året. Toppet Lappedykker har et enkelt år ynglet i denne grusgrav.
 
Grav 5, Hyldebrandtsgårdsgraven, har fået udvasket det overskydende rust og er i dag "et åndehul" i landskabet som grav 4, Østerborggraven og grav 3, Carl Nielsens grusgrav, der alle har skaffet den lokale paddefauna gode leveforhold.
 
Grav 2, Robertsdalegraven er indkorpereret i Rønne Golfklubs baneanlæg, mendens grav 1, Stenders grusgrav i den søndre ende Har en fredning med aflejringer fra Jydegårdsformationen, medens den vestlige og nordlige del er tilpasset et af golfbanens drives.
Klokken 5 minutter i 24, 30. juni 1988, den dag grusgravningen i Robbedale skulle stoppe

Finsk Røn - Sorbus hybrida

I kanten af Skrædderbakkevej over den omtalte smeltevandsflod, canyon, har der i nyere tid vokset en Røn frem mellem et par Skovfyr. Den blomstrer voldsomt.

På grund af bladpladens form med "snitdelt grund" har den været vurderet som en Finsk Røn - Sorbus hybrida.

 

Skrædderbakkevej med Finsk Røn over den Canyon, Vellenså gravede ud efter isens afsmeltning.

I et nyere studie: Røn på Bornholm, 2013, tryk her og læs mere, har Jens Peter Skovsgaard noteret sig: 

Finsk røn er meget variabel både morfologisk og genetisk. Bladene på nogle af dem, man finder på Bornholm ligner nærmest en mellemting mellem finsk røn og seljerøn (skyggeblade på seljerøn har ofte dybe indhak for neden og kan minde lidt om finsk røn).

Tilbage bliver så spørgsmålet, om dette træ i virkeligheden er en Finsk Røn?!

Digesvaler i Hyldebrandtsgårdsgraven
Grænselag i Hyldebrandtsgårdsgraven
Sporfossil i Østerborggruset - måske Calianassa
Langebjerg i Robbedale i 1880erne
Rolfshøjgrav midt i 1980erne
Rolfshøjgrav midt i 1990erne
Hyldebrandtsgårdsgrav - en rød sø
Udfældninger af rust i grus
Rustudfældninger
Hyldebrandtsgårdssø
Carl Nielsens grav midt i 1970erne
Carl Nielsens grav, retableret med udjævning af værdifulde geologiske profiler
SABs arbejde ved Carl Nielsens grav
Man leder efter Dinosaur-tænder
Vellensby-graven
Gyvel på skrænterne i Rolfshøjgraven
Finsk Røn ved Skrædderbakkevej
Blade med snitdelt grund - Finsk Røn