5 Stampen
Stampen
Vellenså - Skelsmyr
Magnus Jespersen
Historien om Stampen er så fortrinligt samlet i Viggo Hansens bog fra 1966: "Aar og dag i Skoven".
Oprindelsen til navnet "Stampen" var et stampeværk, drevet af en vandmølle i Vellensåen, Stampemøllen. Hertil bragte folk vinterens hjemmevævede produkter af vadmelstøj og andet stof til stampning.
Tryk her og læs omtalen af en "stampemølle" i Salomonsens Konversationsleksikon.
Det var datidens Borgerkaptajn i Rønne, Herman Bohn, der allerede i 1750 kom på de tanker, at der skulle anlægges en vandmølle i Vellensåen med et tilhørende stampeværk.
1806 overtog Hans Carlsen Lund Stampemøllen, og han var en driftig mand, der bl.a. etablerede en ny vej over Lyngen fra Uglegaderne, den nuværende Aakirkebyvej, hvor der fortsat her 200 år senere står en vejvisersten med henvisning til stampemøllen!
Lund indhegnede sin tilkøbte jord med et stengærde, et gærde, der fortsat og efter hans død i 1843 står som et varigt minde om hans arbejdsindsats.
Stampen blev overtaget af Lunds søn, Carl Hansen Lund, C. H. Lund, og han fortsatte faderens arbejde med udvidelser af diverse forretninger, der dog hurtigt lukkede igen, og han afhændede grunden i 1863 til andre driftige rønneborgere.
Hvad, der videre er sket med Stampen som forlystelsessted, kan læses i Rønne Byarkivs omfattende beskrivelse af stedet, ved at trykke her
En samlet historie om livet på og ved Stampen Badehotel blev leveret af Aakerlund i Bornholms Tidende den 21. september 1974. Tryk her og læs artiklen.
Stampens undergrund er et kludetæppe af såkaldte mesozoiske aflejringer med Arnager Grønsand, Arnager-Kalk og Bavnodde Grønsand samt vekslende lag af sand, ler og kul yderst ved havet - aflejringer fra den såkaldte Bagå-formation.
Magnus Jespersen
"Bornholmer-geologen" Magnus Jespersen kom efter sin eksamen på Polyteknisk Læreanstalt i København "tilbage" til Bornholm i 1858 som adjunkt på Rønne højere Realskole.
Han kastede sig straks over studiet af den bornholmske undergrund og fandt i 1864 fosforitlag i Stampebækkens skrænter "1000 Alen ovenfor Udløbet".
Han ønskede at købe området til udvinding af fosfat til brug i landbruget. Men prisen var sat så højt, at han ingen jordisk chance havde for at skaffe pengene.
Endnu i dag er der i skrænten af Vellensåen spor efter et gravearbejde, som blev udført af Jespersen og som blandt samtidige geologer gik under navnet "Jespersens Hule".
Fosforitkonglomeratet har her en tykkelse på 30 cm og hulen skulle være 30 meter dyb/lang.
Magnus Jespersen havde i forbindelse med sine geologiske studier en omfattende korespondence med de videnskabelige geologer i København, her et brev til Professor B. Jørgensen, om det "sensationelle fund" af fosforit i Stampen, Rønne, 12. April 1867:
" - det betreffende Phosphoritlag, har i dets Udgaaende omtrent 2 Fods Mægtighed, stryger N.V. (N. 55o V) og falder 80o vestligt; det har Conglomeratets Udseende, nemlig Knolder af Phosphorit på 1/2 à 4 Tom. Tvermaal kittet sammen ved kulsur Kalk, Sand, Leer og Laget ligger i Grønsandet, hvoraf det er dækket og hvorpaa det hviler; det udgjør dets øvre Parti...."
I bogen "Bornholmer-Geologen Magnus Jespersen" har Axel Garboe indgående fortalt om Jespersens utrættelige arbejde for at få samtiden til at forstå vigtigheden af hans opdagelser af fosfat i den bornholmske undergrund, men han stødte gang på gang panden mod denne for ham samtidens uforstand!
Så meget troede han på sagen, at han foretog studierejser til Paris, men da han fortsat ikke fandt forståelse for værdien i sine iagttagelser i den bornholmske undergrund, sluttede han sine skrivelser med et: "Progrès avec prudence, Practique avec science" - Fremskridtet gennem indsigt, det praktiske funderet i videnskaben.
Resigneret måtte han slå sig til tåls med at "lønnen for det store uegennyttige arbejde for den bornholmske geologi er "iagttagelserens undren og erkendelsens glæde, som naturen skænker sine dyrker".
Jespersen forlod Rønne højere Realskole i 1881 til fordel for et job i Nykøbing Falster, og i 1917 døde han - året før, Staten satte en produktion af fosfat i gang ved hans andet fundsted af fosforit ved Madsegrav syd for Arnager.
På en måde som en ubevidst anerkendelse for hans uegennyttige arbejde 50 år tidligere!
Men sagen var en helt anden, nemlig at det trængte landbrug under 1. verdenskrig havde et stort behov for det fosfat, der kunne udvides af stedets fosforit.
Samtidige geologer hædrede Magnus Jespersen ved at opkalde en musling fra sandstenslaget, Myochonca-bænken, yderst i Stampebækken - Vellensåen efter ham: Myochoncha jespersenii.
H C Ørsteds besøg i 1818 og 1819
Under sit besøg på øen i 1818 og 1819 gjorde H. C. Ørsted også studier her ved åen, og en kilde midtvejs mellem vandværket og havet bærer nu hans navn. Stenen markeret med årstallet 1819!
Kilden blev boret i 1819 af den såkaldte geologiske kommission, der bestod af datidens fremmeste geologer Ørsted, Eschmarch og Forchhammer. Borehullet er 53 meter dybt!
Læs mere om kommissionens besøg i 1819 ved at trykke her.
Tryk her og læs Ørsteds dagbog fra opholdet på Bornholm i 1819.
I 1877 blev Stampemøllen omdannet til traktørsted og nogle år senere hotel med som det hed i en annonce "dansegulv og spadseregange" i haven langs åen.
Det er fortsat her mere end 130 år senere muligt umiddelbart NV for Lufthavnsvej, hvor denne krydser Vellensåen, at se en anderledes vegetation i skovbunden med bl.a. en del forårsløg og vedbend samt runde brosten fra den gamle gårdsplads.
Ligeledes er det muligt i Vellensåen, ikke så langt fra Jespersens Hule at finde en bevoksning af den yderst sjældne "Duftende Hestehov", der her på øen kun har yderligere en bevoksning i en vejkant ved Grynebæk i Svaneke.
Omkring århundredeskiftet 1800/1900 samledes mere end 1000 mennesker til grundlovsmøder på Stampen Badehotel, og der var fra Rønne havn dampskibssejlads til Stampen hver søndag eftermiddag om sommeren.
I 1922 blev hotellets grund solgt til "en kreds af rønneborgere" til udstykning til sommerhusgrunde. Det første sommerhus i Stampen blev opført i 1923, og i dag er der mere end 150 huse i området!
På hotellets grund blev Stampen vandværk anlagt i 1937, og Ørsteds boring blev forsynet med en grøn frø.
På Lille Torv i Rønne var der en vandpost, også forsynet med en grøn frø, men den blev fjernet i forbindelse med bygningen af beskyttelsesrummet! Tryk her og se frøen foran posthuset.
Frøen er herefter forsvundet sporløst, men efter sigende skulle den opholde sig i en af Rønnes ældre haver?
De sidste rester efter Stampemøllen og Stampen Badehotel blev fjernet i 1958. Alligevel bærer områdets flora fortsat præg af den tidligere bebyggelse, bl.a. store bevoksninger af Svaleurt.
Skelsmyre
Skelsmyre var det eneste større vandområde i Rønne Plantage frem til gravningen af grusgravene sidst i 1980'erne.
Paradoksalt nok skete der det, da grusgravningen var på sit højeste og grundvandstanden sænket flere meter, at Skelsmyre blev fuldstændig tørlagt.
Fra kommunens side forsøgte man at kompensere for dette ved at lægge et lag ler ud i bunden, men lige meget har det hjulpet, og Skelsmyre er i disse år ved at gro til med pil og el.
Myren har i tidens løb været stavet på en lidt forskellig måde: Skiælmyre, Skjelsmyhr, Sjelsmyre, Sjæls Myre og Sjælsmyre, men
Skelsmyre er uanset staveformen som navnet antyder en myr på eller ved skellet.
I dette tilfælde skellet mellem Rønne Udmark og Nylars Sogn. Se nærmere ved at trykke her.
Her har der tilbage i tiden været en vandsamling ude i Lyngen, der fra tid til anden er blevet fyldt op med vand fra Hakkedamsbæk.
Den har sit udspring i Paradiset i Blemmelyng og efter Skelsmyre fortsatte den til det åbne løb af Vellens Aa ude på Arnager Lyng.
I dag er hele dette forløb rørlagt og løber under P-pladsen til Lufthavnsterminalen. Ligeledes er der etableret en dæmning og overløb fra Skelsmyre.
Forklaringen på navnet "Hakkedamsbæk" er i følge Stednavnebogen den, at bækken "hakker sig igennem", rydder et stykke i en skov eller krat i Lyngen, til en dam!
For at dammen, Skelsmyre, kunne få en større vandflade etablerede man i den sydlige ende ved udløbet en stensat dæmning, men det er ikke hvert forår, at der i det hele taget er vand nok til et overløb!
Efter restaureringen og nygravningen af damme i området efter 1986 er der igen kommet syngende Løvfrøer til Skelsmyre. Ligeledes er det muligt at se og høre både Skrubtudse og Springfrø, omend de ikke gør sig helt så meget til kende lydligt.
