Vis menu Søg

Trigonometriske Stationer

Den første egentlige kortlægning af det danske rige blev iværksat af Videnskabernes Selskab i 1757, og den bornholmske udgave af Videnskabernes Selskabs kort udkom i 1805.

Postamentet på Borre Bavne ved Borregård i Olsker

Det geodætiske arbejde blev i 1816 videreført af Den Danske Gradmåling, som i 1842 blev overtaget af militæret, i Generalstabens topografiske Afdeling.

 

Geodætisk Institut blev i 1928 oprettet ved en sammenlægning af Generalstabens topografiske Afdeling og Den danske Gradmåling.

 

I 1989 blev Kort & Matrikelstyrelsen dannet ved Lov om Kort & Matrikelstyrelsen.

 

Kortlægningen blev foretaget ved en såkaldt Triangulation, og trekantpunkterne kaldes for Trigonometriske Stationer.

 

Stationernes placering, såkaldte fixpunkter, er nøje valgt for at få et hensigtsmæssigt trekantnetværk, som også falder sammen med passende høje punkter i terrænet, hvorfra målingerne kan foretages.

 

På Bornholm er der etableret syv trigonometriske stationer i dette netværk

  1. Rytterknægten i 162 meters højde 
  2. Borre Bavne ved Vang i 124 meters højde 
  3. Møllevang i Knudsker i 70 meters højde 
  4. Lehnsbjerg i Østerlars i 119 meters højde 
  5. Bavnehøj i Pedersker i 43 meters højde 
  6. Aarsdale Ret i Paradisbakkerne i 108 meters højde 
  7. Simlegårds Bakker i 127 meters højde

 

Historien om opmålingen af landet har draget en del borgere således, at der er dannet grupper til udforskning og formidling af viden omkring denne spændende disciplin.

Læs mere om opmålingen af det danske landskab ved at trykke her.

 

Rytterknægten som Trigonometrisk Station

Nummeret 137.04.896 i dette fixpunkt henviser til det nationale system med Herredsnummeret 137: Vestre Herred, Bornholm, Sognenummeret indenfor dette Herred 04: Vestermarie og et løbenummer: 896

Med undtagelse af Kongemindet er de trigonometriske stationer i terrænet afmærket ved en firkantet, 1 m høj granitblok, et postament, der er nedstøbt i en stor betonsokkel i jorden.

 

Blokken er i toppen forsynet med en bronzeknap med centreringshul for måleinstrumentet. På siden er ofte en bronzeplade med tekst placeret, ligesom et årstal og initialer kan være indhugget. 

De bornholmske postamenter er fra 1881 og 1882, men uden bronzeplade. Se en bronzeplade fra et af landets andre postamenter ved at trykke her.

 

Borre Bavne ved Borrelyngen med postament

Postamentet i Knudsker

Postamentet ved Lehnsbjerg i Østerlars

Postamentet ved Bavnegaard i Pedersker

Postament ved Aarsdale Ret i Paradisbakkerne

Postamentet i Simlegårdsbakkerne - knækket over i jordniveau

Postamenterne ude i landskabet er beskyttet ved Lov nr. 318 af 16.12.1931. Se nærmere ved at trykke her.

Dog skal det bemærkes, at flere af de bornholmske postamenter ligger på privatejede arealer, hvor det efter bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven er nødvendigt at spørge ejeren om at få lov til at besøge mindesmærket.