Vis menu Søg

13 Nygårdsgraven

Nygårdsgraven - Rosvang

- Kaolin - porcelæn - juraler

I en 3 km lang og godt 200 meter bred bræmme øst for Rønne er granitten omdannet til kaolin. Ren kaolin er et hvidt, blødt mineral med den kemiske betegnelse aluminiumsilikat, Al2O3, 2 SiO2, 2H2O.

 

Råkaolin

Det kaldes kaolinit og porcelænsjord.

Det er dannet i en proces, hvor der i et lunt fugtigt miljø samt under indflydelse af let surt vand er sket en kemisk forvitring af den mørke rønnegranits feldspatkrystaller og mørke mineraler, medens andre af granittens hovedbestanddele, især kvarts, stadigvæk forekommer som uforvitrede bestanddele i råkaolinen. 

Sådanne klimaforhold herskede på Bornholm i Jura perioden og i starten af Nedre Kridt! 

Kaolinen er delvis overlejret af Rabekke Formationens fede lerarter, og Rabekkegraven er typelokalitet for "Rabekke Formationen". Profilerene er nu slørede på grund af vandfyldte råstofgrave. Tryk her og se et tidsskema og lagfølgen.  

Profil fra Rabekke Kaolin- og Lergrav. Kilde: Geologisk Set Bornholm 1996

 

I en særdeles interessant artikel i Jul på Bornholm 1999 har Freddy Jensen skrevet om Den kongelige Porcelainsfabriks brug af bornholmsk kaolin.

Det hvide tynde porcelæn, der langt tilbage i tiden blev brugt som kostbare gaver i de bedre kredse, kendte man fra Kina, på engelsk hedder det netop "china".

På opfordring af Kurfyrsten havde man i 1709 i Tyskland, i Meissen nær Dresden, lært sig processen at fremstille porcelæn her i Europa.

Den danske konge, der også ønskede en produktion af "flotte" gaveartikler, understøttede udenlandske personers forsøg på at fremstille porcelæn i Danmark med danske råvarer, og folk blev bl.a. sendt til Bornholm for at lede efter kaolin.

I 1755 blev der således fundet kaolin i brinkerne langs Grødbyå på St. Loftsgårds grund.

Porcelainsfabrikken i København blev oprettet i 1775, og samme år fandt man også porcelænsjord ved Snorrebakken øst for Rønne.

For at sikre sine råvarer købte fabrikken i 1801 Snorregården, 7. vornedegård i Knudsker sogn, der herefter blev omdøbt til Porcelainsgaard.

 

Porcelænsgård med Snorrebakken og Buskegårdsværket i baggrunden 1955. Tilhører Kongelige Bibliotek

Den kongelige porcelainsfabrik ejede gården frem til 1881, da man hørte op med at bruge bornholmsk kaolin i porcelænsproduktionen.

Kaolin er således tidligere anvendt i porcelænsfabrikker, men også lokalt til ildfaste sten, hvidt stentøj og hvid cement - og alle os midaldrende mennesker husker stadigvæk, hvordan vi som børn skulle have vore lærredssko hvidtet, inden vore forældre kunne tage os med til familiefester m.m. 

Produktionen er foregået fra flere kaolinbrud: Torneværket fra 1871, Buskegårdsbruddet ligeledes fra 1871 og Rabækkegårdsbruddet fra 1874. Rosvang-Nygårdsbruddet blev åbnet noget senere.

 

Rosvang 1936 - herefter blev den gravet væk og i dag hedder det Nygårdsgraven

 

Produktionen af kaolin på Bornholm er indstillet, det skete omkring 1990, og den natur, der udviklede sig i "aktive" kaolingrave er igen forsvundet.

Bl.a. var de nordligere, højereliggende og tørre dele af Rosvang-Nygårdsgraven omdannet til en national vigtig botanisk lokalitet med små "claypools", der havde et dyre- og planteliv, der ikke kendtes fra det øvrige land.

 

Naturhistorisk Forenings formand Poul Nørgård undersøger i en alder af 75 år floraen i bunden af Rosvanggraven, Pia Sjøberg noterer

 

Således etablerede der sig en fantastisk flot bestand af en form af Kødfarvet X Maj-Gøgeurt, der forekom som store bleggrønne individer med store blegrøde blomsterstande.

I dag ligger de tidligere aktive kaolinbrud tilbage som store og dybe vandfyldte grave som rekreative arealer for foden af Snorrebakke-forkastningen.

 

Rosvang godt og grundigt gravet bort - Nygårdsgraven i 1987

"Den grønne Ring"

Kaolingraven ved Nygård er i dag fyldt op med vand, de botaniske lokaliteter er forsvundet, men til gengæld har der udviklet sig en ganske god lokalitet for vandfugle, bl.a. større flokke af Troldænder i træktiderne forår og efterår, inden isen binder vandet om vinteren.

  
Den industrielle brug af kaolinen er ophørt, slemmebassinerne er overtaget af BOFA til deponi af affald, og der er anlagt et net af stier i den østlige udkant af Rønne, Den grønne Ring, der forbinder alle tidligere udnyttede kaolingrave fra Almegård i NV til Kanegård i SV. 

 

Den Grønne Ring omkring Rønne

Historien omkring råstofindustrien øst for Rønne med omdrejningspunktet i Rabækkeværket på Rabækkegårds jorder i Knudsker er forbilledligt beskrevet i Heidi Pfeffers jubilæumsbog: Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik i 150 år : 1843 - 15. september - 1993.

 

Rønne Byarkiv har samlet oplysninger om de forskellige værkers historier på dets hjemmeside, tryk her og læs videre.

 

Kaolin på Klintebakken

Forvitringen af granitten er foregået i et varmt fugtigt klima, og kaolindannelsen er sandsynligvis sket i Jura og Nedre Kridt.

Det er i dette tidsrum, store spændinger i den Fennoskandiske Randzone har udløst de forkastninger, som Snorrebakken er en flot manifestation på, og som bl.a. også kan ses på Klintebakken ved NaturBornholm.

 

Forkastningszonen på Klintebakken ved NaturBornholm

Her forekommer således et tyndt, 2-3 cm. tykt, lag af kaolin i kontaktzonen mellem aakirkebygranitten og den overliggende nexøsandsten.

Nygård med Nygårdsgraven i 1990erne
Porcellainsgaard 1872 med kaolingrav nord for gården
Rahbæk Gaards lergrav 1883
Kaolingrave midt i 1930erne
Torneværket i 1950erne. Tilhører Kongelige Bibliotek
Buskegårdsværket i 1955. Snorrebakken i forgrunden. Tilhører Kongelige Bibliotek
Ankersminde med nordligste del af Nygårdsgraven, den tidligere Rosvang, 1955. Tilhører Kongelige Bibliotek
Kaolinisering af rønnegranit i brinken
Diabasgange, der ikke kaoliniserer
Der graves kaolin sidst i 1980erne
Ikke-kaoliniseret granit som paddehatte på bunden af graven
Spor efter gravemaskinens skovltænder i granitten
Nygårdsgraven gror til efter ophør af gravning
MajXKødfarvet Gøgeurt
Brydningen af kaolin i Rosvanggraven er ophørt i 1987, og graven ved blive fyldt af vand
Claypits med en spændende flora etablerer sig i bunden af kaolingraven i 1987
Gøgeurt fra Rosvang-graven
I dag er Nygårdsgraven en spændende fuglelokalitet
Den Grønne Ring omkring Rønne
Buskegårdsgraven/Snorrebakkesøen og Nygårdsgraven for foden af Snorrebakken
Kaolin i forkastningszonen på Klintebakken