Vis menu Søg

Dromaeosauroides-tand fundet på aktivitetsøen

Dette er virkelig en ganske utrolig historie!

 

Og historien skal jo starte et sted:

 

I en af grusgravene i Robbedale øst for Rønne, kaldet Carl Nielsens grusgrav, opstod i sluthalvfemserne et ”fossilprojekt”. Projektet startedes af Regitze Benthien, der i forvejen havde stiftet foreningen ”Sammenslutningen af Bistandsklienter” (SaB).

Regitze og SaBere harper grus ved Carl Nielsens grusgrav
SaBere harper grus på NaturBornholm april 2002

Et møde med palæontologen Niels Bonde, der i flere år havde gjort spændende fund i grusgraven, førte til, at bistandsklienter nu begyndte at si og vaske Robbedalegruset for at finde spor efter Tidlig Kridttids dyreliv. Niels Bonde vejledte i de geologiske lag - og vurderede senere de mange spændende fund, som gav ny viden om både krokodillers, sumpskildpadders og diverse fiskearters tilstedeværelse på Bornholm for 140 millioner år siden.

SaBere leder efter flere Dromaeosauroidestænder
De fossilførende lag i Carl Nielsens grusgrav

Men højt på ønskelisten i SaB´s fossilprojekt stod dog at finde det første bevis på, at den spektakulære dyregruppe dinosaurerne havde betrådt Danmark!

 

Efter etableringen af oplevelsescentret NaturBornholm i maj år 2000, organiseredes i et samarbejde mellem SaB og Niels Bonde i Folkeuniversitetsregi et kursus i palæontologi. Kurset fik den lokkende titel ”Jagten på den danske dinosaur”, og underviserne var Niels Bonde fra Geologisk Institut og palæozoologen Per Christiansen fra Zoologisk Museum.

 

På kursets 2. dag d. 5. september skete så ”miraklet”:

Den dengang 17-årige Eliza Estrup fik helt tilfældigt en tand fra en dromaeosaur i hånden, da hun sad og rodede i en bunke grus!

 

Sensationelt nok var Danmarks først fundne dinosaur en rovdinosaur og ikke som forventet en planteæder – men også en af de ældste dromaeosaurer, der er fundet i Verden. Dyret fik det videnskabelige navn Dromaeosauroides bornholmensis.

Eliza Estrup fandt den første Dromaeosauroidestand i september 2000

I april 2002 stod SaB´s Fossilprojekt for en udendørs aktivitet for børnefamilier på besøg på NaturBornholm. ”Fossilbisserne” havde medbragt 15 – 20 plastposer med Robbedalegrus fra de ”gode” lag i grusgraven. Børnene sigtede gruset, og mange fik sig en spændende souvenir med hjem i form af skæl fra fisken Lepidotes eller knusetænder fra fisken Pycnodont.

 

Da dagene med sigtning var ovre, var der stadig 3 poser med usigtet grus tilbage. Det kunne NaturBornholm bruge til evt. senere at gentage aktiviteten. Poserne kom i en kasse med påskriften ”Robbedalegrus” og brugtes i de følgende år til f.eks. at danne et autentisk underlag for dromaeosaur-modellen i sit lagunelandskab.

 

 

Niels Bonde sammen med SaBere
Regitze overrækker Birthe Juel-Jensen det første eksemplar af bogen "Jagten på den bornholmske dinosaur".

Midt på sommeren 2008 begyndte den ene krokodille at lægge æg, og for at give hende noget behageligt og ”tidlig kridttids-agtigt” at grave dem ned i, besluttedes det at hælde det sidste Robbedalegrus ned på ”redepladsen”. Men,før gruset blev hældt derned, blev det sigtet, og de større klumper opsamlet i en skål.

 

En af sommerens ugeaktiviteter for børnefamilier på NaturBornholms oplevelsesø var at bygge ”mini-paradiser”: Børnene valgte sig et stykke skifer, fik en klump ler udleveret – og med brug af udvalgte planter, mos, rensdyrlav, granitskærver, sandstensstykker, samt de hårde dele fra Robbedalegruset(!) blev der produceret i hundredevis af fine landskaber.

 

 

På aktivitetens tredje dag - onsdag d. 13. august - ville naturvejleder Jens Kofoed lige briefe naturvejleder René L. Vilsholm om, hvilke materialer man havde brugt til at kreere ”mini-paradiserne” om mandagen og tirsdagen.

 

Da turen kom til skålen med Robbedalegrus, sagde Jens Kofoed: ”I dette kan der være dinosaurtænder” og får i samme sekund øje på en krum tand øverst i skålen!

 

Han udbrød herefter: ”René, René, det er en dinosaurtand! En dromaeosaur!” og rakte tanden frem. René tog tanden, konstaterede at den var god nok – og tabte i ophidselsen tanden på gulvet!

 

Spidsen knækkede af, se her, men den karakteristiske finttakkede skærerand på den krumme bagside kunne både føles med fingeren og ses i René´s lup. "Vi var ikke i tvivl", konstaterede Jens efterfølgende: "Endnu en dromaeosaurtand"!

 

Og den er efterfølgende blevet godkendt som sådan, erklæret som danekræ og kan i dag opleves i NaturBornholms kridttidslagune sammen med et aftryk af den først fundne tand fra grusgraven.