Vis menu Søg

26 Rubinsøen

Rubinsøen

Under 2. verdenskrig var det vanskeligt at skaffe brændsel til bornholmske virksomheder, og der blev påbegyndt en større rationel udnyttelse af kullagene syd for Hasle.
 
I årene 1942-1948 blev der brudt mere end 30.000 tons brunkul i den grav, der nu er fyldt op med vand og som bærer det poetiske navn Rubinsøen.
I et fantastisk dokument: Kulbrydningen på Bornholm op til år 1948 har Svend V. Sølver beskrevet denne enestående historie illustreret med mange gode billeder. Artiklen er bragt i Bornholmske Samlinger III. Række 15. Bind i 2001. Tryk her og læs mere.
 
 
Hvad angår navnet, Rubinsøen, er der intet, der tyder på, at der som navnet antyder, har været tale om fund af røde ædelstene, rubiner, i denne grav - snarere en udfældning af rust, som man kunne opleve det i grusgravene ved Rolfshøj i begyndelsen af 1990'erne.
Det er forekomsten af det jernholdige pyrit, der ved grusgravningen kommer for dagen og lader sig ilte af atmosfærens ilt.
Pyrit eller Svovlkis kaldes også narreguld, og det er kemisk en Jerndisulfid FeS2.
 
Det forekommer mange steder i vore omgivelser, men her i Rubinsøen stammer det fra de mange lag af brunkul, der aldrig siden dannelsen i Juratidens skove har været i kontakt med luftens ilt, før det blev gravet op fra dybet.
 
 
Mange pyritimprægnerede sandklumper samt stykker af brunkul har ligget spredt eksponerede på bunden af kulgraven ved gravningens ophør i 1948 og grundvandets indtrængen i graven.
 
 
En kemisk reaktion er meget hurtigt indtrådt, og vandet er blevet surt og farvet ræverødt af rust:

4FeS2 + 15O2 + 8H2O => 2Fe2O3 + 8H2SO4

 

Rød sø i Robbedale i 1990erne
Med andre ord:
Luftens ilt og grundvandet er gået i forbindelse med pyritten , og der er dannet rust og svovlsyre, som gør vandet rødt i en periode indtil der er strømmet så meget overflade- og grundvand til kulgraven, at det har kunnet antage en for vand normal blå farve!

Orkideer omkring Rubinsøen

Generelt har der de sidste 100 år været en kraftig tilbagegang i antallet af orkidéer på Bornholm, så stor var glæden, da en botanisk kyndig en dag kunne berette , at han havde registreret en ny art på de åbne skrænter over Rubinsøen.
 
Glat Hullæbe er ikke tidligere været konstateret på øen, men nu vokser den her i et relativt nyt miljø, opstået ved gravning efter haslekul under 2. Verdenskrig for omkring 65 år siden.
 
Også Knærod vokser her sammen med Ensidig Vintergrøn samt Liden Vintergrøn, også kaldet Sommerkonval.
 
I sommeren 2011 faldt en del regn over Bornholm, og arealerne omkring Rubinsøen syntes at være ganske godt vandmættede.
 
Idet graven efter kulbrydningen ikke er blevet efterbehandlet med skråningshældninger 1:4 eller fladere, har der fortsat været muligheder for at opleve "friske" eksponeringer af jurasand med brunkul og ler. Det er leret, som i denne situation har haft en vandstandsende evne med udskridning til følge.
 
Da det er det eneste sted i Danmark foruden til dels Pyritsøen, Smaragdsøen og Safirsøen, dette kan opleves, var det en kærkommen gave for plante- og alment naturinteresserede, at naturen helt af sig selv sørgede for dette nye skred.

Tyttebær

Flere steder i Sandflugtsskoven mellem Rønne og Hasle kan man være heldig at se Tyttebær i skovbunden.

Også her ved Rubinsøen, hvor der i mostæppet mod nord er en større bevoksning.

 

Tyttebær i mostæppet nord for Rubinsøen
Et sted med masser af arbejde - og historie
Rustudfældning og rødt vand efter gravningens ophør - billedet her fra Robbedale
Knærod i skoven omkring Rubinsøen
Skred i søens brinker skaffer nye levebetingelser for planter og dyr
Glat Hullæbe - en bornholmsk plante er registreret i nyere tid netop på sådan et skred
Ensidig Vintergrøn på Rubinsøens sydskråning
Rubinsøen sommeren 2023 - en rentvandet badesø!