Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 7. Nordbornholm :: 70. Helligdomsklipperne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
Kort
63. Madsebakke
64. Dalegårdsbrud
65. Æggehønen
66. Storedal - Tejn
67. Stammershalle
68. Troldskoven
69. Døndalen
70. Helligdomsklipperne
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Helligdomsklipperne paa Bornholms oestkyst
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Roe klipper1907 efter koebet af dele af arealet
 
Hotel Helligdommen i 1992 - kort foer nedrivning
 
Hotel Helligdommen i 1990. Tilhører Kongelige Bibliotek
 
Diabasgang lige bag Thors anløbsplads
 
Helligdomsklippen i aftenlys
 
Helligdomskilden for foden af Helligdomsklippen
 
Diabas inderst i Toerre Ovn
 
Grotteedderkop i Sorte Gryde
 
Sortegryde med en klassefuld børn
 
Diabas i Sorte Gryde
 
Sorte Grydes indre - diabas i loftet
 
Sorte Grydes indre - jernudfaeldning fra loftet
 
Guldglinsende udfældninger i loftet inderst i Sorte Gryde
 
Toerre Ovn, Vaade Ovn og Ravneklippen
 
Ravnedal, Gaaserende, Lyserende og Lyseklippe
 
Helligdomsklippen og Sorte Gryde
 
Kaerlighedsbaenk, Maagetaarnet og Capriklippen
 
Lyseklippen
 
Lyseklipperne i Pontoppidans: Den danske Atlas fra 1763
 
Tre arter roen, udsigt mod Libertsklippen fra Capriklippen
 
Klipperoen paa Libertsklippen
 
Tarmvridroen paa Libertsklippen
 
Spidsbladet Loen tv. og Ahorn th. i efteraarsfarver
 
Knopper af Spidsbladet Loen tv. og Ahorn th.
 
Morgenroedmen over Kunstmuseet
 
Solen staar op over Kunstmuseet
 
Brudepar ved Soløje af Ole Christensen
 
Kunstmuseet i efteråret
 
Kunstmuseet i blomstrende tjoern

Helligdommen - Helligdomsklipperne

Den Sorte Gryde - Bornholms Kunstmuseum
UTM 0493309 / 6119831
 
Klipperne ved Helligdommen er en dansk naturskat, der i 1970 blev erhvervet af Danmarks Naturfond. Hermed er de stillet til rådighed for alle, turister som fastboende til gratis at kunne besøge dette helt enestående område, for:
 
På godt en kilometer kyststrækning finder man en natur, der ikke finder sin mage noget andet sted i kongeriget.
 

Helligdomsklipperne fra luften

Men uroen ulmede i dette hjørne af Bornholm, for da turismen i begyndelsen af 1900-tallet tog til, fik også andre landes borgere lyst til at slå sig ned og lave penge på øens lyksaligheder.
 
I 1906 var Hotel Helligdommen sammen med dets jordtilliggende og en kyststrækning med en del af de naturskønne Helligdomsklipper blevet opkøbt af en tysk hotelmand og således kommet i udenlandsk eje.
 
Dette harmede bornholmerne og var medvirkende til at man fik dannet Foreningen Bornholm i november 1906.
 
Da den tyske hotelejer også ønskede at købe naboparcellen, tog Foreningen straks kontakt til ejeren, som refereret i vedstående artikel fra "I hundrede Aar på Klippeø" fra 1907:
 
 
Helligdomsgaarden koebes
 
 
Det var på dette areal, Foreningen i 1911 indrettede den store festplads "Bornholmerpladsen" og opførte fire åbne pavilloner og et kogehus med komfur for at kunne betjene det stigende antal gæster, der besøgte stedet.
 
I 1913 blev området fredet; læs deklarationen ved at trykke her.
 
Men, gæster havde der været i rigt mål endnu længere tilbage i historien. For det "hellige" i området bunder i, at der i middelalderen lå et kapel, Trefoldighedskapellet, på marken lige ovenfor Helligdomsklippen.
 
En hellig kilde for foden af klippen leverede livgivende vand, der blev bragt op i kapellet, og især Skt. Hans nat søgte mange mennesker til stedet med håb om helbredelse.

Helligdomskilden - en jaettegryde for foden af Helligdomsklippen

 
 
Forfatteren Christian Stub-Jørgensen skrev således i Jul på Bornholm i 1958, "at Helligdommen med helligkilden fra gammel tid har trukket bornholmerne til, de syge for at finde helbredelse, de raske for at deltage i de folkeforlystelser, der altid florerede på kildemarkedspladserne".
 
Videre skrev han, at i en af de sognebeskrivelser, som i 1624 blev sendt til Ole Worm i København fortæller Rø-præsten:
"En lille Halvfjerding Vej Nordøst for Rø Kirke findes ved Strandbredden nogle gamle Mure af et Kapel, som under Pavedømmet har været viet til den Hellige Trefoldighed, og har Landets Indbyggere på Hellig-Trefoldigheds Søndag begaaet megen Overtro dersteds, idet Præsten til Rø Kirke har holdt Messer dér efter pavelig Skik og bekommet stort Offer.
 
Nær Syd for nævnte Kapel er en dyb Dal, og her finder man oplagt med Menneskehaand en Stenhob, som er bred ovenpaa og kaldes et Alter. Øst for dette Alter findes i Havbredden en Sten med Hulning, kaldet en Kilde, til hvilken der er meget vanskeligt at ned- og opstige igen, idet man med stor Besværlighed maa krybe paa Hænder og Fødder over Sten. Vandet slaar af Stranden op i Kilden, og derfor fattes der aldrig Vand i denne. Til denne Kilde har de i fordums Dage henrejst for at to sig for adskillig Legemssygdom og bræk".
Stub-Jørgensen fortsatte: "Selve Helligkilden var ingen kilde, men en jættegryde ude på klippepynten, og Hauberg skriver om den, at den er "en skåldannet fordybning", hvorfra der fremvælder fersk vand. som dog ved ringe bølgegang blandes med søvandet.
 
 
Kildegryden
 
 
Her tager Hauberg ifølge Stub-Jørgensen fejl ved, at der intet ferskvandsvæld er i Helligdomsklippen, der udelukkende fyldes ved bølgeslaget.
 
En beretning fra 1806 skulle endog vide, at "det undertiden var nødvendigt, når Havet havde været stille op under Sankt Hans, at en kone fyldte kilden med vand fra havet, for hvilket arbejde hun lønnedes med en part af offerpengene".

Dog, grundlaget for denne Helligdomsklippe og områdets andre klippeformationer er mere end 1700 millioner gammelt!
 
Klipperne og undergrunden er opbygget af stribet Gnejs, der netop her er gennemskåret af et utal diabasgange. Sådan en diabasgang er opstået ved, at grundfjeldet i tidernes morgen har slået sprækker, og disse sprækker er igen blevet fyldt ud med magma fra "jordens indre". Magmaet kaldes diabas.
 
Efterfølgende årtusinders nedbrydning har resulteret i, at nogle dele af grundfjeldet har vist sig mere modstandsdygtigt over for erosion end andre, og her har diabasen vist sig at være den blødere del.
 
 
Glatslebne klipper under kunstmuseet
 
 
Efter istiden har havets overflade i flere perioder stået højre end andre her ved Helligdomsklipperne, således et sted mellem 19 og 20 meter under den Baltiske Issø for godt 10.000 år siden.
 
Littorinahavet havde for 5.000 år siden en havoverflade, der rakte omkring 11 meter højere end i dag.
 
Kysten er derfor gennemsat af gange eller "ovne" , der i høj grad er formet af vandets eroderende kraft i afvekslende bredde. Nogle som Sorte Gryde, der også blev kaldt "Hans Grønbechs Ovn" efter den mand, der fandt den omkring 1860, Våde Ovn og Tørre Ovn kan følges langt ind i fjeldet.
 

Maaneskinsklipperne

 
Libertsklippen er opkaldt efter landskabsmaleren G. Emil Libert (1820-1908), der malede en del på Bornholm og som synes at have haft en vis forkærlighed for denne klippe i den nordvestlige ende af Helligdomsklipperne.
 
Et ejendommeligt klippefremspring, hvis form kan minde om et plovskær eller stævnen på et panserskib!
 

Libertsklippen fra nord

Lyseklippen har længe haft sit navn, og da den oprindeligt kaldtes "Lysene" eller "Alterlysene", må navnet gå tilbage til den tid, da der var to lys. Det ene styrtede ned i en storm i begyndelsen af 1800-tallet.
 
Alle andre navne på de markante klippeformationer som "Kærlighedsbænken", "Mågetårnet" og "Måneskinsklipperne" synes at stamme fra dengang i slutningen af 1800-tallet, da turisterne foretog deres indtog i området.
 

Kort over området

Sorte Gryde er et særdeles yndet besøgsmål for mange af øens gæster, og det er muligt at trænge godt 60 meter ind i klippen - men, det er ikke for folk med claustrofobi.
 
I bunden af gryden ligger store afrundede strandsten, der er ført herind under den tidligere højere vandstand, og halvvejs inde skal man forcere et større diabas stykke, der er slidt glat af vand og menneskefødder.
 
Medbringer man en lommelygte kan man inderst i hulen ved at lyse op i loftet erkende en guldglinsende belægning på klippen - det er dog ikke rigtig guld men en lav, som endnu ikke har fået noget dansk navn.
 
Og så er der grotteedderkoppen, som i stort antal har sit foretrukne opholdssted i den yderste tredjedel af grotten. Her kan man både se dyrene selv i deres spind og deres ægspind som små kinesiske lygter hænge ned fra loftet.
 
Endelig ser man en mørkrød belægning på klipperne for foden af stigen udenfor selve grotten. Det er et lav, kaldet Hildenbrandia, der forekommer flere steder i den bornholmske natur, blandt andet i flere af vore åer. Den er knyttet til klipper og er derfor er sjælden i det øvrige land.
 
Fra Gudhjem går der i sommersæsonen flere gange i løbet af dagen ture til Helligdomsklipperne med M/S Thor, og fra søen er det lettere og måske også mere spændende at få et overblik over alle de forskellige klippeformationer og gange.

 

Naturens eget laboratorium
 
 
På Nordbornholms klipper som her ved Helligdommen kan man opleve et virkeligt naturhistorisk laboratorium. De to planter Almindelig Røn (1) og Klipperøn (2) har levet side om side på de yderste klippefremspring lige så længe, der har været plantevækst på klipperne, og de har også prøvet hianden af, rent seksuelt.
 
Ud af denne romance er der blevet to yngledygtige afkom, Finsk Røn (3) og Bornholmsk Røn (4). Nu er det imidlertid sådan, at vort broderfolk kalder den for Svensk Røn, så artsdannelsen må være sket engang, Bornholm var en del af Sverige!
 
Læs en mere videnskabelig udlægning af slægtskabsforholdene ved at trykke her
 
Foruden den flotte repræsentation af forskellige arter Røn, er klipperne bevokset med en del andre ret sjældne planter.
 
Yderst ude på klippeafsatsen vokser Hedelyng, Engskær, Eg, Vortebirk og Enebær. Tidligere har kløfterne været domineret af Skovelm, som nu er mere eller mindre bukket under for elmesygen. I stedet synes Småbladet Lind at få luft i de nyopståede "lysbrønde" på klipperne.
 
Den oprindelige Spidsløn vokser side om side med den af mennesket indførte Ahorn. Både på bladenes form samt knoppernes udseende er det nogenlunde let at kende forskel. Bestem arterne efter knopperne i Vintertilstand.
 
Stedet emmer af historie og natur - i dag er det i tilgift Bornholms Kunstmuseum, der med sin enestående placering ovenover klipperne og righoldige samlinger af bornholmsk kunst er med til at give de besøgende anderledes oplevelser for livet!
 
Tryk her og se museets egen præsentation af dette.
 

Kunstmuseet i sne

 

Siderne er bygget i en WEB123