Vis menu Søg

35 Blåskinsdalen

Blåskinsdalen - Jættabujl

- elmesyge - asketoptørre

Blåskinsdalen er som alle andre sprækkedale på øen formet af frost, is og vand. 

En mere eller mindre retlinet sprække i overfladen af vanggranitten har gjort, at vandet er blevet ledt ad denne under den første del af isens afsmeltning for små 20.000 år siden. 

Men, hovedparten af smeltevandet fra den smeltende iskappe fandt ”hurtigt” andre veje efter den videre afsmeltning, nemlig mod nord- og østkysten. 

Da landet samtidigt hævede sig, etablerede der sig et fantastisk flot vandfald på kystskrænten umiddelbart før vandløbets udløb i Østersøen. Og en "Våd Ovn" blev tør - Duehullet

Vandløbet var i 1700-tallet så vandrigt, at der kunne etableres en vandmølle i den øvre del af løbet. 

 

Blaae Suus Beken på Hammers kort 1846-50

Blåskinsdalens navn fortaber sig lidt i fortiden. På Hammers kort fra 1746-1750 angives vandløbet som "Blaa Suus Beken", og i nogle skriftlige beretninger fra 1676 kaldes den ”Blaasdalen”. Dette navn har små hundrede år senere ændret sig til "Blasdalen". 

I slutningen af 1700-tallet har dalen ændret navn til ”Blaaesingsdal", hvilket også er anført på et kort fra 1851. 

I forbindelse med indsamlingen af bornholmske stednavne havde en lokal beboer i begyndelsen af 1900-tallet med sit bornholmske modersmål anskueliggjort navnet til ”Blåskinsdalen”, hvilket hentyder til noget, der skinner blåt. 

Dette blå kunne både være den underliggende Østersø for enden af dalen. Men, også "det skinnende hav” af blå anemoner i skovbunden i den tidlige vår! 

Hvorom alting er. Spørger man en bornholmer om, hvor man skal tage hen for at opleve et gryende forår, så er 2 ud af 3 svar: "Blåskinsdalen". 

Dalens store tiltrækningskraft har således ligget om foråret, når de blå anemoner mere eller mindre dækker dalens bund. 

Ovenover har Fuglekirsebær, Ask, Skovelm samt Avnbøg på spring med at folde deres blade ud for senere på foråret helt at skygge for solen. 

 

Blåskinsdalen fremstod indtil slutningen af 1900-tallet som en lysåben galleriskov med stor artsdiversitet i den muldrige skovbund. 

 

Blå Anemone - blomstrer i det tidlige forår

Hulrodet lærkespore og lungeurt traf man på i det tidlige forår foruden de mange både hvide og gule anemoner samt en del Blå anemoner.

Sådan var det "før i tiden", men i de senere mange år, ja i hvert fald siden slutningen af 1990'erne, er først de mange elmetræer, Skovelm, bukket under for den omsiggribende elmesyge og herefter asketræerne, Ask, der har måttet lade livet på grund af den lige så aggressive asketoptørre

I foråret 2018 er alle skovelm styrtet omkuld og de fleste asketræer. Endnu står der enkelte ret op i dalen, men de vil med sikkerhed lægge sig ned indenfor de næste par år. 

Tilbage vil dalen udelukkende have Avnbøg, Eg og Fuglekirsebær som "overstandere", alt andet ligger ned i et "syndigt rod", en naturens uorden! 

 

En uorden, der for en tid dækker dalens tidligere store forekomst af anemoner, især den blå.

De er i dag dækket af et tæt vildnis af et uigennemtrængeligt grenværk af stikkende brombærstængler.

Tryk her og læs mere om elmesyge og her om asketoptørre.

 

Blåskinsdalsbæk slynger sig ned gennem dalen

En anden af dalens karakteristiske planter er den stedsegrønne Vedbend, der har slynget sig op ad dalens træstammer, også de døde samt i det meste af skovbunden.

En bornholmer falder ikke i svime over at se denne atlantiske plante, men rent faktisk opholder vi os på plantens østligste forpost, og i Estland f.eks. finder man den kun vildtvoksende et sted.

Og så er der lige "Jættabujl"'en, der gør stedet attraktivt hele året, men især om vinteren, hvor den som en stor bold har ligget fint eksponeret på sin udsatte plads lige på kanten af dalen - i dag dog dækket af stormfældet ask!

 

Den nordlige halvdel af dalen er fredet som en del af Ringebakkefredningen fra 1997. Tryk her og læs mere.

 

Stien gennem Blåskinsdalen er flere steder midlertidigt blokeret af væltede træer, skovelm og ask

Bornholms Naturhistoriske Forening afholdt en ekskursion til Blåskinsdalen midt i april 2919 med Biologen Michael Stoltze som leder. Mange mennesker havde hørt så meget om denne dals fortræffeligheder og havde lyst til at se den i virkeligheden, men man blev nok lidt skuffede. For sikke et vildnis, der var "ikke ryddet op i skovens forfald"!.

 

Michael Stoltze sætter ord på Blåskinsdalens foranderlige natur

Men, sådan skal det jo være for at man kan blive klogere på processerne i den vilde natur. Blåskinsdalen er et særdeles godt eksempel på at naturen er foranderlig. Og fra for 25 år siden at have været en dal med en veludviklet skovbund med et flot forårsflor af anemoner, bingelurt og lungeurt, er den nu blevet til et "vildnis" med rådnende træer af ask og elm i den grad overgroet af kaprifolier og brombærranker. 

Sikke et rod! En naturens uordentlighed. En foranderlig natur i vor tid.

Men, midt i vildnisset spirer unge frøformerede træer af både Skovelm og Ask op gennem rodet af stammer - en trøst for den, der ønsker en naturens ordentlighed.

 

Om 100 år er sporene efter de syge Skovelm og Ask sandsynligvis helt borte!

Blåskinsdalen har på 25 år ændret sig til et lysåbent landskab i forfald!
Blåskinsdalen i maj 1998
Blåskinsdalen i maj 1998 med Jættabujl øverst på kanten af dalen
Jættabujl på kanten af Blåskinsdalen
Vandløbet fra Blåskinsdalen vælter ud over kystskrænter og danner et fugtigt miljø
Klipperne ud for Blåskinsdalen
Rødkløv - starter Blåskinsdalen fra havet
Skovelm med Vedbend som lianer
Stormfældede skovelm ligger hulter til bulteri bunden af Blåskinsdalen
Håret Frytle blomstrer som den første tidligt i marts
Tidligt forår i Blåskinsdalen
Lungeurt i det tidlige forår
Stien op gennem dalen er ikke just for gangbesværede
I foråret 2018 endnu enkelte opretstående asketræer
Efter kraftige storme lægger nye træer sig på tværs af dalen - frem til det tidspunkt, der ikke er flere syge asketræer