Ravnedal

- Tamperdal - Tamperret

Følger man stien, der er markeret med "Gul trekant" gennem bakkerne kommer man fra Majdalen direkte ned i Ravnedalen.

Sydligst i Ravnedal bemærker man bautastenen "Nasken". Navnet hentyder til, at den tidligere ejer af skoven, bonden på Naskegård i Ibsker, havde udset sig denne bautasten som gravsten på Skt. Ibs. Kirkegård. Men, de underjordiske må have forhindret dette projekt!

Langs det mindre vandløb i bunden af dalen bemærkes Tørvemos, Sphagnum, og bregner i mængder. Og så slutter dalen mod nord af med at blive en særdeles artsrig ellesump med et rigt fugleliv samt en varieret og meget anderledes flora end de få meter længere mod syd "oppe i lyngen".

Tamperdal har sit navn efter at der i "Højlyngstiden" var ansat en såkaldt "Stavnsmand", der skulle overvåge retstilstanden i Ibsker Højlyng, hvor bønderne havde deres kvæg gående om sommeren.

Undertiden kaldte han bønderne til samling og retsmøder på Tamperklippen, hvor lovovertræderne blev idømt "tamp" eller klø!

Denne private domstol har lokalt været kaldt "tamperretten", og de pågældenede lokaliteter har fået navn derefter.

Sydligst i dalen finder man Tampermyr og umiddelbart syd for den stiger landskabet voldsomt op til Tamperklippen

Bavnet og Skulken

Syd for den vestlige Paradisgård rejser landskabet sig markant og øverst oppe på bakken stod Bavnet i middelalderen.

Bakken var omgivet af stengærde og den fik sit eget matrikelnummer, 44b, Ibsker Sogn.

Umiddelbart vest for Bavnebakken finder man en af øens helt store "kæmpesten", Skulken, som har den historie, at den skulle være kastet af en troldkælling fra Skåne mod Sct. Ibs Kirke, men at den som så mange andre større sten på Bornholm med samme ærinde forfejlede sit mål!

Godt det samme, for ved at studere stenen nærmere har det vist sig, at den har samme kemiske opbygning som granitten i det område, den ligger i, Paradisbakkemigmatit, som i dag brydes i et stenbrud på nabogården Præstebogård.

Skulken kan derfor anses for at være en lokal ledeblok, og dens vægt er vurderet til at være ca. 70 tons!

GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Skulken. Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse. 

De bornholmske kæmpesten iøvrigt, kan man læse om ved at trykke her.