62 Langebjerg
Langebjerg
Hylde-Gøgeurt, Adam og Eva
Langebjerg har for mange bornholmske børn og for den sags skyld også voksne været et sted, man iagttog med ærefrygt.
Her boede nemlig den landskendte "trold" Krølle Bølle med sin familie, faderen Bobbarækus, moderen Bobbasina og søsteren Krølle Borra.
Og når Hammerfyret kastede sine lysstråler på bjerget, og bornholmeruret slog 12 slag til midnat, åbnede bjerget sig, og Krølle Bølle kunne tage fat på nattens skarnstreger.
Historien blev udtænkt i Jernbanemanden Ludvig Mahlers hovede under den tyske besættelse i 1940'erne. Mahler havde tidligere haft ansættelse på Sandvig Station for foden af bjerget.
Der hersker helt sikkert en noget speciel stemning oppe på bjerget hver eneste nat klokken 12 med udsigten til Hammerfyret, de mange skibe på havet både mod øst over Sandvig-bugten og mod vest over Hammerhavnen samt lysene fra Sandvig.
Og hvis det er i forårets eller efterårets træktid, er der helt sikkert også ukendte lyde fra større fugleskarer i luften over bjerget.
Men, det er om dagen og helst først på sommeren, Langebjerg skal besøges.
Blomstrende kirsebærtræer, Tyndakset og Hylde-Gøgeurt foruden et væld af andre planter, der har sine levesteder i øens klippeløkker, gør stedet til en spændende botanisk lokalitet.
Således har Kantet Kohvede sin sidste vokseplads på Bornholm netop her.
Men, for at have en "god og varieret flora" er det nødvendigt, at der er græssende dyr, der holder al opvækst af Eg, Ene, Tjørn og Slåen nede således, at de lyskrævende arter har muligheder for at kunne udvikle sig fra frø til fuldt udvokset plante.
Hylde-Gøgeurt, Adam og Eva
Således har det været for Hylde-Gøgeurt, der her på bjerget har en af sine sidste voksepladser på Bornholm.
Hvert år siden midt i 1980'erne har Danmarks Miljøundersøgelser stået for en årlig optælling af de blomstrende individer, og det synes som om, at bestanden er i kraftig tilbagegang.
Tryk her og læs Frede Kjøllers beretning om Hylde-Gøgeurts forekomst i det bornholmske landskab.
Tidligere har det været gårdens ungkreaturer og geder, der har græsset arealerne af.
Men, for at græsmarken på toppen af bjerget kunne yde tilstrækkelig meget græs til kreaturerne blev store dele af den vestlige del af Langebjerg gødet med handelsgødning.
Meget af denne gødning er kommet ud i kanterne af græsmarken, og det har givet en uhensigtsmæssig kraftig vækst af Enebær, Slåen, Tjørn, Fuglekirsebær samt Brombær, der mere og mere har skygget for plantevæksten på de åbne arealer.
Langebjerg blev i 1961 fredet, tryk her og læs mere.
I 2010 købte Staten arealet tilbage til offentlig eje med mulighed for almenhedens adgang.
Herefter var det de store Herefordkreaturer, der også afgræssede markerne omkring Hammersholm, der havde adgang til Langebjergs arealer via en gennemgang fra Nørreskoven over de tidligere Teglløkker.
De seneste år er det kreaturer fra "Hammershuslam", der har forestået afgræsningen.
Flere af tidligere tiders bestande af Hylde-Gøgeurt eksisterer således ikke i dag.
Uheldigvis fandt nogle kaniner i foråret 2012 på at grave huller midt i bevoksningen af Hylde-Gøgeurt på kanten af SydVest-skråningen af Langebjerg, og det gentog sig i foråret 2013.
Om det er kaninerne, der har været den egentlige årsag til tilbagegangen i antallet af blomstrende Hylde-Gøgeurt er vanskeligt at sige, men de kan have haft en medvirkende årsag.
Det er ikke undersøgt, om kaninerne er "gået efter" orkidéknoldene for at spise dem, men det kan tænkes.
I de senere år er antallet af blomstrende Hylde-Gøgeurt faldet til et niveau, der indikerer, at arten måske er ved helt at forsvinde fra Langebjerg.
I et indlæg på Naturstyrelsens hjemmeside har Biolog Michael Stoltze, Naturstyrelsen, beskrevet denne situation efter blomstringsæsonen 2017, da han havde talt 19 blomstrende individer. Tryk her og læs mere.
I 2019 taltes kun 8 blomstrende Hylde-Gøgeurt på den klassiske lokalitet, og i efteråret 2019 påbegyndte Naturstyrelsen en større indsats i at rydde orkideernes voksepladser på Langebjergs sydskråning for opvækst af Enebær, Eg og Fuglekirsebær samt Slåen, Vedbend, Hunderose og Kaprifolie.
Man kan se frem til, at denne indsats sammen med afgræsning af kvæg på sigt vil hjælpe vegetationen på Langebjerg.
I foråret 2020, der udviklede sig til at være særdeles tørt med et tørkeindeks på op til det maksimale 10, blev kun 11 blomstrende røde Hylde-Gøgeurt registreret.
På tidligere kort bemærkes, at Langebjerg omfattede tre matrikler, 369c, 369d og 369e, som sammen med Hammeren var en del af Allinge-Sandvigs Udmark.
Det var det blevet efter 1842, da Kongens Marker på Bornholm blev overdraget til øens by- og sognekommuner.
Efter Stormfloden i 1872 overdrog Staten i 1873 ved et skøde arealerne til Allinge-Sandvig, der efter en udmatrikulering overdrog hovedmatriklen 369a til Grosserer J C Martens for 32.000 kr, og han indledte graniteventyret på Hammeren, medens Langebjergmatriklerne blev afhændet til lokale landbrugere.
Matr. 369c på 15075m2 og Matr. 369d på 34043m2 blev samlet overtaget af en gård på Landemærket "nede i" Sandvig og Matr. 369e på 31651m2 af Grønbech fra Grønbechgården i Sandvig.
I 2010 overtog Staten matriklerne 369c og 369d og lagde dem til Hammersholms jorder. Man ønskede også at erhverve matrikel 369e.
Ifølge oplysninger fra lokalhistorikeren Jens Riis Jørgensen var der foregået mange forskellige former for aktiviteter på Grønbechgården, Strandvejen 121, herunder købmandshandel, landbrug, brændevinsbrænding og mange tillidshverv, bl.a. deltagelse i bygning af Sandvig Havn.
I 1906 blev matrikel 369e i en arvesag delt i 15 parter!
Men, de er igen samlet i 2020. Staten har nemlig efter flere års intens søgen efter "arvinger" fået skøde på hele den oprindelige matrikel 369e. Tryk her og læs mere.
Det opragende Langebjerg, der som Klinten på Hammeren har været smukt formet af de store gletschere fra den seneste istid, har flere steder været udnyttet til stenbrydning.
På et kort fra 1880'erne, tryk her, er angivet en signatur for stenbrydning på matr. 369e i den østlige del af bjerget, og den dag i dag er det muligt at finde rester efter disse mange brud på hele bjerget.
I sin store afhandling om De svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921 i Bornholmske Samlinger IV. Række - 4. bind 2010 skriver Anne Dyhr, at:
"flere private har drevet stenhuggeri på Nordbornholm, f.eks. på Langebjerg, idet de blot lejede et areal af en landmand og derefter gik i gang med at bryde sten for egen regning".
Læs mere ved at trykke her.
Bjerget blev angrebet "fra oven", og efter nogle års brydning flyttede man andre steder hen, idet det afhugne stenros forhindrede yderligere brydning i dybden.
Og i disse mange små vandfyldte og lysåbne brud finder vi i dag en fauna, som er ganske spændende.
Her er gode levebetingelser for Lille Vandsalamander, medens det store Markfirben holder til på de varme og soleksponerede klipper.
Det er disse åbentliggende klippeflader, der er forudsætningen for en ekstrem høj temperatur i det tidlige forår til fremme af en flora bestående af græsset Tidlig Dværgbunke og korsblomsterne Flipkrave og Vår-Gæslingeblomst.
I det sene efterår pryder svampen Gul Vokshat store områder af både nord- og sydskråning, og den er en repræsentant for en gruppe planter, der indikerer stor kontinuitet i Langebjergs overdrevsvegetation.
