133 Svenske Havn
Svenske Havn
Læser man i Martin Andersen Nexøs Pelle Eroberen fortælles det,
"at når hylden stod i blomst, væltede ordentlige mennesker efter god gammel skik saltkarrene frem og kiggede mod havet - da er silden fedest.Fra det skrå land, der næsten overalt har et glimt af søen, spejdedes der i tidlige sommermorgener efter de hjemvendende både; vejret og bådenes leje i søen gav varsler for vintersulet".
Videre hedder det,
"og en skønne dag kom Egerne! De kom strygende over havet fra Hällevik og Nogersund og de andre steder derover på svenskekysten, kækt pløjer de vandet med de forunderlige latinske sejl i skrå flugt."
Om de svenske fiskere søgte til Svenskehavn, vides dog ikke med sikkerhed. Et ældre navn for stedet er Vagtbodhavn, og i begyndelsen af 1800-tallet skulle syv fiskerbåde være hjemmehørende på stedet.
Kommer man vandrende til stedet ad kyststien fra nord skal man bemærke en uendelig stor mængde mindre mørke gange, der går vinkelret på kysten og fortaber sig videre ind i land.
Det er sprækker i den porøse svanekegranit, der for lang tid siden er fyldt op med magma som i dag går under betegnelsen diabas.
Bemærk det gule Fuglelav, der især knytter sig til disse diabasgange på kysten.
Ligeledes bemærker man på kystklipperne umiddelbart under daglig vandstand de noget usædvanlige Brakvandsrurer - Balanus improvisus.
Læs mere om Brakvandsrurer ved at trykke her.
I øvrigt ligger der mellem de nederoderede kystklipper tykke lag af årsdalegrus, der danner grobund for især græsser, bl.a. Strandsvingel samt ærteblomsten Kantbælg.
Enkelte steder overraskes man af at se Asparges ude i disse klipper, men det er ikke usædvanligt, nærmest ganske naturligt
