Vis menu Søg

86 Rø Plantage

Rø Plantage

Tilplantning af Højlyngen

Højlyngsstien

 
Efter en lov i 1842 blev det bestemt, at der af statens udmarksarealer på ialt 21.000 tønder land, skulle de. 4.300 indtages til skovplantning for kongens regning.
 
Læs mere om dette initiativ ved at trykke her.

Noget over 1000 tønder land blev udlagt til "skovopelskning" omkring Lundehuset i Klemensker sogn, og senere er dette skovareal administrativt lagt ind under Rø sogn, kaldet Rø Plantage

Tryk her og læs mere om landskabet i den nordlige del af plantagen op til sognets gårde langs Mortingevej.

Rø Plantages andel af Højlyngen som anført på Kort over Nørre Herred fra 1864

Tryk her og se hvorledes naboarealet i Østre Herred så ud på det tidspunkt med højlyngsmatrikler op til Østerlars Sogn.

Rø Plantage blev i 1863 indhegnet af et 10 km. langt stengærde, og arealet indenfor gærdet omfatter 594 ha.

Området var domineret af hedelyng, lyngbakker, lyngmoser og klipper, og her havde de omkringboende bønder et fælles græsningsareal for heste, kreaturer og får i sommertiden.

Smuk Perikon - en hilsen fra Højlyngstiden

I årene fra 1865 til 1874 blev lyngen brudt, og området tilsået med en blanding af Rødgran, Skovfyr, Lærk og Birk.

Endnu findes rester af de oprindelige bevoksninger, de gamle Skovfyrrer, men voldsomme storme i 1956, 1967 og 1981 har bevirket, at plantagen i høj grad består af unge bevoksninger af nåletræer, især Rødgran. 
 
I de senere år er store arealer med rødgran, plantet efter 1956-stormen blevet afdrevet, og der er plantet nyt, især løvtræer.
Stormfald i Rø Plantage

Selvom Rø Plantage som skov således er af nyere dato, har der i området udviklet sig en vegetation, der parret med stedets vilde natur med "bjerge" og dale indbyder til flere strøgture.

Disse ture kan man med fordel foretage ud fra P-pladserne ved ledvogterhusene Lundehus og det nu nedrevne Nordhus samt det tidligere skovfogedsted Borgedalshus.
 
I dag er der hverken skovfoged eller ledvogtere i plantagen, som administreres fra Rømersdal i Almindingen.
 
Men, det er muligt at overnatte en nat i eget telt, hvis man har lyst til det, og tryk her for at hente Naturstyrelsens kort over vandreture i Rø Plantage.
Man kan vandre ad to markerede stier i Rø Plantage
Husbrand og Engelsød i mønningen på den nedrevne del af skovfogedeboligen

Flagermushuset

Naturstyrelsen havde i 2018 planer om at fjerne den tidligere skovfogedebolig, men da den husede flere arter flagermus, og disse var beskyttet efter Habitatdirektivet, ændrede man planer og indrettede et flagermuscenter i stedet. Tryk her og læs hvorfor og hvordan.

Flagermushuset indrettet i den tidligere skovfogedebolig fra før 1885 - efter at den ene halvdel var revet ned. August 2021

Flagermusehuset åbnede 1. august 2021. Tryk her og læs mere.

 

På loftet er det især en koloni af brun Langøret Flagermus, der har gjort stedet bevaringsværdigt. Tryk her og læs mere om netop denne art.

De gamle kæmper

- rester efter den første skov på "Lyngen"

Skovfyr fra 1875 ved Horsesletten

Spredt i skoven finder man store Skovfyr, der er rester efter den tidligste indplantning/såning af nåletræer i denne del af Højlyngen, der var indtaget til "skovplantning på Kongens regning".

Tre steder er der hele samlinger af disse gamle kæmper:

1) ved Høvej mellem Sigtevej og Søndre Borgedal, tryk her,

2) ved Myrstribevej, tryk her og

3) ved Horsesletten, tryk her.

 

Gamle Skovfyr i mindre samlinger tre steder i skoven syd for Borgedalshus
Skovfyr fra 1876 ved Høvej i 1983, 107 år gamle efter stormen i 1981

Sortspætten kom til Rø Plantage i 1966

Sortspætten blev registreret i de bornholmske skove i begyndelsen af 1960'erne. Sandsynligvis har det drejet sig om nogle få individer, der var kommet til øen efter at være trukket ud fra Sydsverige. I hvert fald havde man ved trækstederne i Skåne i slutningen af 1950'erne noteret sig et usædvanlig stor forekomst af netop sortspætter i efterårsmånederne.

De få individer lykkedes med at grundlægge en mindre bestand, der voksede sig større til i slutningen af 1970'erne at være omkring 30 par!

Bestanden tog imidlertid hurtigt af, hvilken kunne skyldes en såkaldt "indavlsdepression" samt en forøget bestand af Duehøg på Bornholm i slutningen af 1990'erne. 

Da de fleste af øens sortspætter var individuelt mærket, var det muligt at konstatere indavl, som f.eks. et par, hvor hannen i parret var fader til hunnen.

Sortspætterne blev ringmærket fra 1972. Her kunne Gunnar Tindborg, Jens Kofoed og Steffen Sommer Nielsen konstatere, at sortspætteparrets redetræ i Rø Plantage, en tør skovfyr, var blevet fældet, inden ungerne var blevet flyvefærdige!

Sortspætten har andre steder i sit udbredelsesområde haft en tendens til at mejsle huller ud i trælader. Naturligvis kan en sådan adfærd undre folk, men det har vist sig, at det skyldes fuglenes behov for at komme i sikkerhed om natten i områder, hvor der ikke er tilgængelige redehuller.

Også i Rø Plantage oplevede man denne adfærd fra en fugl, der ikke kunne finde passende overnatningsmuligheder, og den mejslede sig et overnatningshul i en trælade.

Trælade bag skovfogedestedet i Rø Plantage. Her havde en sortspætte mejslet sig et overnatningshul til stor irritation for skovfogeden. Billedet er fra 1973.

Den daværende skovfoged var misfornøjet over denne skadevolder og ansøgte om en dispensation efter jagtloven til at ombringe denne øens senest indvandrede ynglefugl. Og han fik tilladelsen!

Nu var det imidlertid ikke kun denne ene fugl i Rø Plantage, der udviste denne lidt mærkelige adfærd, den blev også noteret andre steder på øen. Og der blev skrevet flere artikler om det såkaldte "sortspættehærværk" i øens aviser og naturskriftet Feltornitologen.

Højlyngsvegetationen "hjælpes tilbage".

Dengang, man tog Højlyngen ind til skovplantning, var det et must, at alle vådområder skulle drænes tørre, således også landskabet syd for skovfogedestedet Borgedalshus.

Hvordan Højlyngen så ud i dette område kan man naturligvis kun gisne om, men flere grøfter gennemskærer skoven og samles til den bæk, der fortsætter i Sigtebæk.

Grøfterne blev oprindeligt gravet og vedligeholdt manuelt, nogle steder sprængte man sig igennem klipper.

Kambregne ved grøft i Afd. 93 i Rø Plantage

I de seneste mange år er antallet af skovarbejdere taget af, og skovningsmaskiner har overtaget arbejdet. Både ved tynding af nye plantninger, skovning og udkørsel af træet.

Det efterlader et stort tryk på skovbunden, og dér, hvor maskinerne passerer grøfterne kan der opstå både en spærring af grøfterne med en opstuvning af grøftevandet som følge og et tryk i den bløde skovbund med permanente vandsamlinger som resultat.

Tidligere tiders højlyngsmoser er på denne måde "genopstået". For det har vist sig, at vandsamlingerne med tiden fyldes op med Sphanum, tørvemos, der er forudsætningen for dannelsen af sådan en mose. 

I lignende højlyngsarealer med rødgran andre steder på Bornholm, f.eks. i Aaker Plantage, tryk her, er processen kommet længere, og der er opstået såkaldte nøglebiotoper.

Det vil helt sikkert også ske her i Rø Plantages afdeling 93, hvor der allerede er konstateret tre bevoksninger med Kambregne i tykke tæpper af tørvemos.

Grøften langs Sigtedalsvej 50 meter nord for høvejsfyrrerne har i længere tid været det eneste sted, hvor man i Rø Plantage skulle finde netop Kambregne - i en mindre bevoksning af Tørvemos i bunden af grøften.

Nu kan man tage en tur op i afdeling 93 og følge indvandringen af tørvemos i de vandsamlinger, skovningsmaskinerne har "gravet" vinteren 2019/2020 - og måske med tiden se de første Kambregne etablere sig.

Pragtvandnymfe

En af skovens "juveler" er Pragtvandnymfe, som man på stille og solrige sommerdage kan se flyve over vandløbet i Nordre Borgedal.

Pragtvandnymfe hviler på Brombærblad over vandløbet i Nordre Borgedal

En klassisk lokalitet for Pragtvandnymfe er vandløbet gennem Ekkodalen, men med den øgede interesse for vandreture i øens natur og kendskab til dyr og planter, er der de senere år kommet nye levesteder til de gammelkendte - også for Pragtvandnymfe.

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende  vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her . 

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen". 

Tryk her og se stiens forløb gennem Rø Plantage.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".

Der tankes drikkevand til den videre færd på Højlyngsstien. Sommeren 2022
Redskabshus til opbevaring af frø til udsåning under etableringen af Rø Plantage - fra lyng til skov
Kar til udfældning af nåletræsfrø i skovens tidlige tid - frø, der senere blev opbevaret i frø-huset
Matrikel 1-kortet fra 1818 - med middelalderens hulveje ved det "nybyggede skovfogedsested" - Borgedalshus
Rø Plantages første skovfoged, Frederik Lærkesen med familie foran Borgedalshus år 1900. Skovfogedens to børn er født 1897 og 1898. Billedet tilhører Gudhjem arkiv
Generalstabens Topografiske Kort fra 1885 efter anlæg af Sigtevej med markering af Skovfogedestedet Borgedalshus samt planteskolen, hvor man fremstillede planter til udplantning i "lyngen"
Majblomst - en hilsen fra Højlyngstiden
Lundehuset i Rø Plantage
Nordre Borgedal med udrettet vandløb
Skovbyg i de fugtige dalstrækninger
Tre stisystemer gennem Rø Plantage markeret ved mærker på pæle
Flagermusehus og markering af en rute, langs hvilken man kan se og lytte sig frem til nattens jægere
Flagermushusets indre med informationstavler om dyrene på loftet! Billedet tilhører Naturstyrelsen Bornholm
Skovfyr fra 1875 ved Myrstribevej
Skovfyr fra 1876 ved Høvej
Stormfældet kæmpe ved Høvej i februar 1983
Skovfyr fra 1875 ved Horsesletten
Sortspætte-redehul udmejslet i 1973 i Skovfyr på Grånakke
Samme skovfyr i 2013 - 40 år efter udmejslingen
Ringmærkning af et kuld sortspætteunger
Grøft på skellet mellem Rø og Østerlars Plantage
Rødgraner i Afd. 93, en gran stormfældet tæt på grøft
Grøfter gennem Afdeling 93, en plantning Rødgran fra 1963, plantet efter 1956-orkanen
Udtynding i Rødgran vinteren 2019/20 i Afdeling 93
Skovningsmaskine har med sine dybe spor blændet en grøft
Dybe spor gennem skoven har opsamlet vinterens væde
En ny højlyngsmose er etableret, og Sphagnum, tørvemos, vil med tiden vokse ind over sporet
Vokseplads for Kambregne i grøft ved Sigtedalsvej nord for Høvej
Kambregne i grøften ved Sigtedalsvej
Højlyngsstien fører ind i Rø Plantage fra syd ved Kongsholm
Påsken 2021 - vandrere på Højlyngsstien forbereder overnatning på teltpladsen ved Lars Kirkemyr
Højlyngsstiens forløb gennem Rø Plantage, hvor der er fri teltning i hele skoven
Sølv-Løn, en sjælden Løn, Acer saccharinum, ved Borgedalshus