87 Nørre Borgedal

Nørre Borgedal

Nordlige del af Rø Plantage med et tæt net af grøfter

Steen Bierg - Stenbjerg

Da Rø Plantage blev udlagt til skov i den tidligere Højlyngen kom Nord-Vest-hjørnet til at omfatte højdedraget Steen Bierg.

Dengang var det et omfattende lyngområde med bakker og dale samt talrige våde lyngmoser. Et landskab, der hurtigt blev ændret ved udgrøftning af moserne og tilplantning af bakkerne.

Højlyngens karakteristiske planteverden blev presset bort fra de nye skovarealer, men fortsat er det muligt hist og her efter stormfald at finde spredte bevoksninger af f.eks. Femradet Ulvefod og Skovstjerne, således også på Steen Bierg.

Læs mere om Højlyngens planteliv ved at trykke her.

Borgen

Langs stengærdet i den østligste ende af Rø Plantage kom man ad en sti fra bunden af Søndre Borgedal op ad en trappe til Borgehovedet.

Sådan var det "før i tiden" inden Naturstyrelsen fældede de rødgraner, der slørede tilstedeværelsen af et borganlæg i denne del af skoven.

Tryk her og se, hvorledes rødgranerne fra 1968 fældes.

Trappe over Nørre Borgedals-bæk med sti til Borgen

I dag er adgangen til Borgen ændret ved et stiforløb fra Søndre Borgedal i SydVest til Nørre Borgedal i NordØst, hvor man ad en nybygget trappe kan passere bækken tørskoet!

Ligesom Gamleborg i Paradisbakkerne og Gamleborg i Almindingen har der her været en tilflugtsborg længe før middelalderen.

Borgen - opmålt 1818 og vist på matrikel1 kortet

Udgravninger for længe siden har afsløret en forsvarsvold på toppen af klippen, så her søgte vore forfædre til, når fjender dukkede op på denne side af øen.

På Original1-matrikelkortet fra begyndelsen af 1800-tallet er Borgen tydeligt markeret mellem de to Borgedale i Højlyngen.

Ligeledes er den gamle vejforbindelse ind over Højlyngen markeret - en hulvej, der igen er kommet frem i lyset efter at området blev ryddet for sin rødgran-bevoksning i januar 2017.

Flankhugget rødgran i januar 2017 og den gamle hulvej er igen dukket op i landskabet

De to vandløb fra Søndre og Nørre Borgedal, der begge er startet i vandskellet i Splitsgårdsbakkerne, løber sammen umiddelbart øst for Borgehovedet og fortsætter herfra som Bromme Å, der siden bliver til Bobbeå og som i hele sit forløb danner sognegrænse mellem Rø og Østerlars inden den når sit udløb ved Salene.

I bunden af Nørre Borgedal er vandløbet reguleret og løber som en snorlige kanal. Men, det gamle forløb med snoede såkaldte mæandrer træder tydeligt frem i årstidens meget overskudsvand.

Nørre Borgedal markerer sig særdeles smukt som en sprækkedal med stejle klipper i begge dalsider. Kigger man nærmere efter er der både glatslebne klippeflader med skurestriber samt sprækker med mos, bregner og forskellige arter nøjsomt græs.

Djævleporten, en sprækkedal på tværs af Nørre Borgedals længderetning

På tværs af Nørre Borgedals længderetning går mod nord to mindre sprækkedale, og midt mellem disse ligger højdepunktet Stejlebjerg, der med sine 116 meter over havets overflade er et af skovens højdepunkter med vid udsigt - når skoven vel at mærke er lagt ned!

Således har det været før tilplantningen, og midt på "bjerget" er der anbragt en lille pilt - ikke navngivet og sikkert rejst i nyere tid.

Stenvarpen derimod, 300 meter længere i NV har fungeret som en varde og vejviserlokalitet i Højlyngstiden. Som en lille høj af sammenbragte sten markerer den sig tydeligt i det åbne landskab og kan som plantagens højeste punkt med sine 119 meter over havets overflade ses på lang afstand.

Læs mere om øens vejviservarder ved at trykke her.

I forbindelse med rydning af granskov i nyere tid har græsset Bølget Bunke fået optimale vækstvilkår, og midt på sommeren kan man dårligt sten Stenvarpen på grund af græs!

Midt mellem disse to højdepunkter bemærker man i den vestligste af de to tværdale et særdeles smukt iseroderet klippeparti, som i Højlyngstiden kan have været vanskeligt at passere og som lokalt har været benævnt Djævleporten.

Lokaliteten Grånakke lyder sit navn på grund af den kraftige vækst af gråt rensdyrlav isprængt forskellige arter grønne mosser. Og fra højlyngstiden er der spredt mellem træerne rester af tidligere tæppedannende Femradet Ulvefod med "heksemel".

Horsemyr

Horsemyr var en af områdets højlyngsmoser før tilplantningen efter 1865.

Dybe grøfter er gravet for at gøre den tidligere højlyngsmose tørlagt til skovplantning.

Hermed er der gjort ubodelig skade på den natur, der kendetegnede middelalderens Højlyngen.

Med Statens mange initiativer med at tilbageføre "dårlig" produktionsskov til tidligere tiders Højlyng med stor biodiversitet, vil Horsemyr være et oplagt sted at begynde her i Rø Plantage.

Ræven bliver ikke genudsat

Ræven menes at være uddød på Bornholm på grund af såkaldt "ræveskab", der er forårsaget af en mide, der angiber dyrets pels. Læs mere om sygdommen ved at trykke her.

Alligevel finder man her i den nordlige del af Rø Plantage fra tid til anden ekskrementer, der grangiveligt ligner rævelorte!

I december 2017 blev det besluttet, at der IKKE skulle genudsættes ræve på Bornholm. Tryk her og læs mere.