
204 Sævepilt
Sævepilt
- Ridderpilt - Døvrepilt
Sævepilt er som alle andre vejvisermærker i Højlyngen en stenrøse med en kegleformet stendynge. Navnets betydning fortoner sig lidt i den dunkle fortid.
Den latinske Smed Lars Ipsen fra Fælled syd for Døvredal har i sin flora fra 1862 givet den navnet "Sæupilten".
Man forledes derfor til at have den mening, at dens danske navn må være "Sivpilten", idet væksten Siv netop hedder sæu på bornholmsk.

Den har som de andre vejvisere i Højlyngen hjulpet til med at lede folk sikkert over Højlyngen frem til skovtilplantningen i 1870'erne.
I dag lever den som mange andre bornholmske pilte en noget hengemt tilværelse i mørke granplantninger. Tryk her og læs mere om piltene.
Den særdeles vidende lokalhistoriker og mangeårige formand for Bornholms Historiske Samfund, Olaf Hansen, har i en særdeles spændende artikel i Jul på Bornholm fra 1992, siderne 31-34, skrevet om sit kendskab til øens vejviservarder, piltene.
Han havde viet sit liv til bl.a. denne detalje i Bornholms forhistorie, og han kunne berette om både kendte og for menigmand ikke kendte lokaliteter, som f.eks. følgende:
Ridderpilt
Ridderpilten har i lang tid "levet en skjult tilværelse" dybt inde i en mørk rødgran skov - indtil 2013, da en stor del af denne del af Bodilsker Højlyng blev flankhugget, og åbnet for skovens skjulte mindesmærker.
I disse år ligger den herefter flot eksponeret på et højdepunkt i datidens vidtstrakte Højlyngen i et tæppe af friskt grønt Bølget Bunke.

Døvrepilt
Døvrepilt er en flad stenrøse med en kegleformet stendynge, beliggende ud for den eneste gamle hulvej tværs over Døvredal og videre ind over Højlyngen.
Frem til 2011 var den også godt gemt af vejen i tæt rødgran, men det år blev de omgivende graner fældet og skovmiljøet helt ændret.
Indtil da var den mørke rødgranskov domineret af græsset Bølget Bunke og Skovsyre, og der var i skovbunden et tæt net af de røde skovmyrers veje, der førte til og fra store myretuer i skoven.
I forbindelse med træfældningen er dette miljø på en gang ændret, og den beskyttede pilt blev uhensigtsmæssigt skændet af skovningsmaskinerne. Efter en påtale til ejerne synes skaden igen at være afhjulpet.







