Selv om navnet umiddelbart siger det modsatte er Stenløse i Lindesbjerg Skovpart betegnelsen for et større fladt og fugtigt område med mange store sten i den tidligere Højlyngen.
Navnet figurerede allerede på det kort fra 1825, som Skovrider Hans Rømers brodersøn Andreas Christian Rømer havde udfærdiget over Almindingen og den omgivende Højlyngen, som på det tidspunkt endnu ikke var taget ind til skovplantning. Det skete i 1842.
Tryk her og se Steenlöse markeret i en fugtig og stenet lyngflade mellem Søndre Aasene, Linnes Bierget og Gröne Kul.
Læs mere om dette unikke kortværk, der befinder sig i Hendes Majestæt Dronningens private bibliotek, ved at trykke her.
Skovparterne 327 og 328 i Stenløse har siden 1960'erne været udlagt som administrativt beskyttet skov, hvor naturen har kunnet udfolde sig på naturens egne præmisser
Det er en skov, der har fået lov til at "ligge hen som birk" fra 1920 og 1940 samt en mindre plantning af Skovfyr med Rødgran fra 1938 og 1942. Tryk her og se skovkortet med afdelingerne 327 og 328.
Skovbunden er gennemgående fugtig og tuet, og vegetationen er domineret af almindelig Hedelyng samt tidligere højlyngsplanter som Kambregne, Femradet Ulvefod og Skorzoner samt flere pletter af Tyttebær.
Urørt skov med indvandring af tørvemos, Sphagnum, i vandfyldte traktorspor
Tyttebær blev i 1926 plantet her som føde for den i flere omgange udsatte hønsefugl Tjuren. Læs mere om denne spændende jægerhistorie ved at trykke her.
Almindelig Enebær finder man i store og gamle eksemplarer, og af træer er der både nåletræer som Skovfyr og Rødgran samt løvtræer som Bævreasp, Birk, Rødel, Eg og selvsået Rødbøg.
En nyligt stormvæltet Rødgran er ved at udvikle sig til en ny Syvmaster, som man nu kan besøge, da den første efterhånden er ved at være forvandlet til vand og kuldioxid! Læs mere om denne ved at trykke her.
Et eksotisk indslag i trævalget syd for Stenløsevej er en samling Weymouthsfyr, der blev plantet her i slutningen af 1800-tallet.
Den er indført til landet fra Nordamerika, men den har ikke slået an, idet den let bliver angrebet af en svampesygdom, "Filtrust", der har værtsskifte og også forekommer på Solbær.
Omkring 1980 var der en større bestand af Sortspætter i de bornholmske skove, og bl.a. holdt et par til ved Stenløsevej.
I flere større fyrretræer, også Weymoutsfyr, blev der udmejslet redehuller, huller som andre af skovens hulerugere som bl.a. Alliker fortsat har stor gavn af.
Kørespor med vand ind i den urørte skov
Før tilplantningen er Højlyngens våde partier drænet ud, og grøfter er ført mod nordøst til Rakkeråen.
Da mildere vinde for naturindholdet i skovbruget blæste ind over skoven i slutningen af 1980erne er flere af disse grøfter igen lagt til, og der er igen opstået vådområder, næsten som "i gamle dage".
Administrativt fredet skov nord for Stenløsevej, en skov, der får lov til at passe sig selv
En større del af området øst for Christian X's vej og nord for Stenløsevej har af skovvæsenet siden 1960'erne været udlagt som såkaldt "urørt skov", en skov, der er undtaget almindelig skovdrift.
Tryk her og læs om den seneste driftsplanlægning for perioden 2015-2030 i øens statsejede skove
Tyttebær og Blåbær på frønnet træstød
SemiAquaticLife
I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.
Formålet var specielt det, at to arter, Bred vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.
Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.
Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.
Oprenset dam ved Stenløsevej i oktober 2022
I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquatic life, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.
Netop fordi Bred Vandkalv var fundet tæt på Stenløse i 2008, er der også naturgenopretningsarbejder i gang her. Tryk her og læs mere om initiativerne og kommunens tilladelse i forhold til mosens beskyttelse efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens §3.
Stenløsevej-dam 2022
Også i det lokale TV2Bornholm er projektet præsenteret. Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.
Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.
Oprenset dam sommeren 2022 ved Stenløsevej
Enebær i skovkanten ud til StenløsevejSkovfyr ved Stenløsevej efteråret 2018 - omkring 75 år gammelSkovkort med afdelingerne 327 og 328 mellem Stenløsevej og Grønnekulsvej75 år gamle rødgraner i den urørte skov, Afd 327Udlæg af "særligt værdifuld skov" i afdelingerne 327 og 328 samt "urørt skov" i det "østre indlæg" - Lindesbjerg skovpartHjulspor samler vand og skaber nye vækstbetingelser for skovens floraKambregne på kanten af et opkørt hjulspor med SphagnumEn stormfældet rødgran - en ny syvmaster?!To grøfter støder sammen og vandet fra området ledes ud mod Fembroerne og videre gennem Rakkerå mod HavetEt væltet birketræ skaber nye betingelser for plantelivetWeymouthsfyrStormfældet Skovfyr overgroet af Femradet UlvefodKlokkegrøn ved P-plads til Grønnekulsvej/Chr. Xs vejEnebær - lagt ned og knækket over på grund af snelægEn tilkastet grøft har skabt et større vådområde på sydsiden af StenløsevejOprensning af Stenløsevej-dam i september 2022Oprenset dam ved Stenløsevej sommeren 2022
