Vis menu Søg

290 Vallensgårds Mose

Vallensgårds Mose

Vallenskær - Kærgårds Mose - Skørrebro

Som et stort sammenhængende vådområde har Vallensgårds Mose og Kærgårds Mose samt Udkæret og Thorevandet siden isens afsmeltning ligget først som store søer og siden som store sammenhængende tilgroningsmoser for enden af øens længste sprækkedal, Kelseådalen og for foden af Almindingen-bjergmassivet.
Øens ældste bopladser fra Vallensgårds Mose. Efter Finn Ole Nielsen 1996
Naturen havde langt op mod vor tid et "fristed" i dette landskab, og det var først relativt sent, at de skiftende ejere til området gik i gang med at udnytte de naturgivne ressourcer, først i form af gravning af tørv til brændsel og senere gravning af mergel.
 
Bornholms hidtil ældste spor efter menneskelig aktivitet blev gjort i 1986 i Vallensgårds Mose.
 
I forbindelse med en udgravning af lag fra yngre stenalder blev der fundet en del frostkiler, hvor der var indlejret flintafslag og redskaber.
 
Fundene er dateret til Allerødtid, som herskede i denne del af Østersøen for omkring 12.000 år siden.
 
Tryk her og se nærmere, hvordan øens første beboere havde lejret sig omkring datidens største sø og her for at se de mange fund.
Skålgrube på højest placerede klippe på Egholm

Læsåens løb gennem Valensgårdsmosen

De tidligste vidnesbyrd for vandets løb fra Almindingen gennem Ekkodalen og Vallensgårds mose til det videre løb i Læsåen finder man midt i 1700-tallet, på Hammers Kort fra 1746-50.

Vandet løber til og fra Wallens Kier gennem en større sump omkring Egeholm i 1750 på Hammers kort

I anden halvdel af 1700-tallet er gravningen efter tørv og mergel påbegyndt i Wallens Gaards Mose, og på Matrikel 1-kortet fra 1788 over Almindingen erfarer man, at vandløbet gennem "Ecchodalen" er bøjet af kort efter tilløbet fra Giede Bekken.

Man har altså forhindret vandet i som tidligere at løbe direkte ud i Wallens Kier og besværliggøre gravearbejdet.

På Matrikel 1-kortet over Aaker Sogn fra 1817 fremgår det med al tydelighed, at vandløbet er "bøjet af" nord og øst om Egeholm.

Læsåen gennem Ekkodalen "bøjet af " nord om Egesholm til det forløb, det har haft i hele 1800 tallet gennem Wallensgårds Kjær
Matrikel 1 kort fra 1817 for Aaker Sogn over Wallensgaards Mose med markeringer af tørvemosegrave og Wallensgaards Kjær med retlinet forløb af Læså.
Kærgårds Mose er den sydlige del af mosearealet. Her er der i den tidlige sommer 2015 bygget et fugletårn således, at det er lettere at overskue de flade engstrækninger indenfor i mosen samt udenfor på markerne øst for mosen. Adgangen til tårnet går via den nu nedrevne Kærgårds gårdsplads. 
Kærgård med Kærgårds mose på Original1-Matrikelkortet fra 1817 for Vestermarie Sogn

Naturelementerne under pres

I en artikel i Bornholms Tidende 21.12. 1968 kunne man læse, at:
"Johannes Georg Müller afhændede i 1904 Vallensgård til sin søn Anton Valdemar Müller, der var 26 år. Han fortsatte sin faders dygtige virksomhed med tørlægning af vandlidende arealer og mergling af jordene. Han anlagde en tørvefabrik og købte flere fraskilte parceller tilbage.
 
Ved at sænke Ekkodalsåens vandstand en meter og regulere dens løb lykkedes det ham at indvinde ca. 70 tdr. land hidtil uopdyrkede marker til avlsjord, og den gamle mose blev en guldgrube for Vallensgård, idet de store mængder af tørv og mergel kunne hentes til gårdens brug og salg til andre.
 
Der var ofte op mod en snes mand i arbejde om sommeren med tørvearbejde, og der var trængsel af køretøjer, der skulle hente mergel".
Endelig planlagde man i 1960'erne med støtte fra Hedeselskabet en større udgrøftning og dræning samt opdyrkning af dele af mosearealerne.
 
Udkærs-kanalen forbi Kærgård i 2014
Da dette arbejde ikke kunne foregå i samklang med ønsket om at bevare områdets naturværdier for kommende generationer, blev der i 1965 rejst en fredningssag på arealerne.
 
I en artikel i Bornholms Tidende 16. september 1966 blev naturværdierne listet op i artiklen: "Lad tingene være, som de er". Tryk her og læs mere.
 
Men i 1972 var man så langt med dræningsarbejderne, at man næsten kunne starte opdyrkningen efter den omfattende udgrøftning. Tryk her og læs mere.
 
På Vallensgårds arealer var der lagt i alt 17.000 meter dænrør!
 
Læs mere om denne store fredningssag, der blev afsluttet i 1973 med en kendelse fra Overfredningsnævnet, ved at trykke her.
Fredningen påbød, at der skulle etableres en bufferzone mellem mosen og de drænede marker - her kanalen østligst i Kærgårdsmosen
Fredningsgrænser 1973
Mosearealet har tidligere været undersøgt for sine botaniske kvaliteter, og bl.a. har der i følge Arne Larsens Flora fra 1956 vokset Sump-Viol som det eneste sted i Danmark.
 
I 2015 har Naturstyrelsen foretaget en vurdering af violens status i mosen, tryk her, og en udredning af dette kan læses ved at trykke her. 
Sump-Viol
Ligeledes er der i mosearealet fundet Rank Viol samt krydsningen mellem Sump-Viol X Rank Viol.
 

Den virtuelle flora

Sveriges naturhistoriske Riksmuseum har et link til "Den virtuella floran". Tryk her og skriv det danske navn ind i søgefeltet og læs mere om den plante, du søger oplysninger på.

Fuglene i mosen

Når det sætter ind med større regnskyl om sommeren har dræningerne ikke mulighed for at trække vandet væk i det tempo, det falder, og man kan i en periode få lov til at opleve, hvorledes området tidligere har set ud med vand over de nu tørlagte marker.
 
Det flade vand tiltrækker ande- og vadefugle, som bornholmske fugleinteresserede følger nøje med opdateringer på DOF-basen
En af øens meget dygtige fuglefolk, Hans Fæster, registrerer fuglelivet i Kærgårds Mose og Vallensgårds Mose fra Kærgårdstårnet

Tryk her og kig efter de nyeste iagttagelser fra mosearealerne og her fra Kærgårdstårnet.

Vandstanden i Vallensgårds Mose genskabt for en kort periode i august 2011

Naturgenopretning af Vallenskær

I forbindelse med dannelsen af den nye Lars Løkke Rasmussen-regering i 2016 blev der i regeringsgrundlaget indskrevet en passus om, at man ville arbejde for, at Vallensgårdsmosen blev naturgenoprettet. Tryk her og læs mere.

I den efterfølgende debat om regeringens planer sagde Mette Abildgaard fra det Konservative Folkeparti bl.a.: 

"Regeringsgrundlaget betyder også nye naturmål for vores udsatte natur, en styrkelse af det grønne danmarkskort og nogle fantastiske naturgenopretningsprojekter:

 Jeg tør godt love, at projektet i Ekkodalen kommer til at give genlyd over hele Danmark."

I Bornholms Tidende fra 4. maj 2018 er denne historie uddybet, så tryk her og læs mere.

Eng-Rørhvene i spiring medens Sump-Viol blomstrer. Eng-Rørhvene vil komme til at dominere de nye våde enge.

Der er udarbejdet et "Ideoplæg" til denne naturgenopretning. Tryk her og læs mere.

Og endelig kan man ved at trykke her læse Status for Naturstyrelsens eget oplæg til projektet efteråret 2018.

I maj 2019 afholdt Naturhistorisk Forening for Bornholm og DNBornholm en ekskursion til mosearealet med Biolog Dorte Bugge Jensen som guide. Tryk her og læs et referat fra turen.

Vinter 2020 - våd og fugtig mose og Ekkodalen

Endelig barslede Miljøstyrelsen med en miljøkonsekvensrapport over projektet i starten af november 2019, tryk her og læs mere, og det er efter anbefalingerne i denne, at projektet efter en offentlighedsfase på otte uger skulle nyde fremme!

Spændende for enhver, der ønsker Hedeselskabets voldsomme indgreb i Vallensgårdsmosen for næsten 50 år siden bragt til ophør!

Og så kan det være, at den plan, Bornholms amt i sin tid havde med at bringe Løvfrøen til Ekkodalen for alvor kan ske fyldest. Tryk her og læs mere. 

 

31. januar 2020 gav Miljøstyrelsen tilladelse til projektet, og efter en offentlig høring på fire uger kunne Naturstyrelsen Bornholm gå i gang med projektet i foråret 2020 - hvis der ikke var indgivet nogen klage over projektets udførelse.

Og det var der ikke, hvorfor COWIs plan for genopretningen kunne påbegyndes. Tryk her og læs detaljerne for genopretningen.

Formålet med projektet - kort

Formålet med naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser er kort fortalt at:


- øge områdets naturværdi ved at bevare, styrke og udvikle naturen, dens
mangfoldighed, sammenhæng og dynamik

- opretholde eller forbedre de hydrologiske forhold for nuværende habitatnatur og gunstig tilstand for art

- udvide arealet med våd natur og

- forbedre de rekreative muligheder.

Den fysiske genopretning af Vallenskær startede 11. august 2020

Vallenskæret om morgenen den 12. august 2020

Tirsdag den 11. august 2020 påbegyndte entreprenørmaskiner at føre Læsåen tilbage til sit gamle åbne løb gennem Vallenskæret.

Gravningen af den genskabte Læså fortsatte 12. august 2020

Målet med arbejdet er at lade havørreder vandre frit og uhindret til Ekkodalen samt genskabe tidligere tiders våde engarealer med en forventelig rig flora og fauna på de hidtil gennemdrænede marker.

Derfor har det været vigtigt, at drænrørenes evne til at tørlægge jorden skal forhindres ved at de blændes og pumpen fjernes fra området.  

Gravemaskinen forlod stedet igen den 2. september efter at have flyttet mere end 7.460 kubikmeter jord

Den 2. september var arbejdet færdigt, og gravemaskinen forlod Vallenskæret. I den mellemværende periode havde den stået for:

Etablering af:

Det gamle forløb af Læså på 1270 meter,

Et nyt nordligt tilløb fra landkanalen,

Et nyt sydligt tilløb fra landkanalen,

Tre paddeskrab,

En lavning øst for Egeholm,

En sump i den tidligere pumpegrav

En lavning langs diget ind mod Kærgårdsmosen.

 

Ialt er der flyttet 7.460 kubikmeter jord, etableret fem overkørsler samt lagt gydegrus ud til de havørreder, der forventes at nå frem til Vallenskæret i den kommende gydesæson!

Åbning af Vallenskær 13. oktober 2020

Med en skovlfuld gydegrus i det nye Læså-løb indviede Miljøminister Lea Wermelin det restaurerede Vallenskær 13. oktober 2020

I et helt fantastisk flot efterårsvejr med sol og drivende hvide skyer indviede Miljøminister Lea Wemelin det restaurerede Vallenskær den 13. oktober 2020. Bornholms Tidende var tilstede med fotograf og reporter. Tryk her og her og læs om projektet og mediernes dækning af det.

Færdigt arbejde! Og så kan naturen vandre ind! 55 hektar intensivt dyrkede marker tilbageført til fordums enge og vandløb.
Sjapvand for foden af den tidligere søskrænt. En ny fuglelokalitet i det små, da den relativt sjældne Enkeltbekkasin her har fundet sig "et godt sted at være" på trækket mod sydligere himmelstrøg. Hvis vinteren forbliver mild må det forventes, at et mindre antal kan blive her til forårstrækket mod nord starter.
Nytåret 2020 - 2021 - vand samles i paddeskrab og skaber nye levesteder for planter, fugle og padder
Nytåret 2020-2021 - udsigt over Vallenskæret fra fugletårnet ved Kærgård, vandet løber til paddeskrabene

Skørrebro

Stålegårds køer på græs - grundlaget for øens økologiske mælk - på marker ved Skørrebro
Sydligst i det tidligere store moseareal gik vejen fra øst til Kærgård og Snøvteregård og passerede sogne- og herredsgrænsen ved Læsåen.
 
Her blev der meget tidligt etableret en bro, og allerede på Matrikel 0-kortet fra 1817 er stedet angivet som Skørrebro.
 
Man må antage, at navnets oprindelse skyldes adjektivet skør eller skrøbelig med henvisning til broens ringe bæreevne.
 
Skørrebro trinbrædt. Tilhører DBJs facebookgruppe
Stednavnet har hængt ved, og i den tid jernbanen gik fra Aakirkeby til først Almindingen og siden videre til Gudhjem var der netop her etableret et trinbrædt Skørrebro Trinbrædt

Her ved Skørrebro samles tit større flokke af gæs og ænder, tryk her og se fuglefolkets seneste observationer som meddelt til DOF-basen.

Gæs i en meget stor blandet flok i Skørrebro ved årsskiftet 2019 og 2020
Vallensgårds Mose for foden af Ekkodalens høje klipper - "Styrtebakkerne"
Wallens Kier indenfor højlyngsgærdet på Hammers kort 1746-50
"Koe-Dalens" vand løber på Hammers kort fra 1746-50 direkte ud i Wallens Kier mellem Styrtebakkerne og Egholm
Ecchodalens vandløb bøjer af mod syd kort efter tilløbet fra Giede Bekken. Matrikel 1 kort over Almindingen 1788
Læsåen ført gennem Wallens Gaards Kjær på Videnskabernes Selskabs kort fra 1805
Vallensgårdsmose med Læsåen åbent gennem "Kjæret" i 1880'erne
Vallensgårdsmose i 1930'erne, Kjæret er delvis udgrøftet og dyrket op
Vallensgårdsmose i 1970'erne, Kjæret og dele af Vallensgåd og Kærgård Mose dyrket op
Målebordsblad 2020, dele af den tidligere mose og alle kær-arealer dyrket op
En våd vinter i det tidligere Vallenskær, februar 2020
Bornholms Tidende 16. september 1966
Artikel i Bornholms Tidende 16. september 1972
Billede til artikel i Bornholms Tidende 16. september 1972
Pumpegrav ved Kærgård i juni 2014
Pumpe og pumpegrav ved Dyrstensholm i vinteren 2018
Drænrørs-ledninger i Vallenskæret. I alt 17.000 meter! Pumpen og pumpegrav ved "2".
Luftfoto fra april 2010 med skygger af drænrør
Dorte Bugge Jensen samt medlemmer af Naturhistorisk Forening og DNBornholm på Store Egeholm i maj 2019
Udsigt fra Store Egeholm over datidens søområde i maj 2019
Udsigt fra Store Egeholm over naturgenoprettede mark medio december 2020
På toppen af Store Egeholm graves efter vidnesbyrd og dokumenteres menneskelig aktivitet fra kort efter seneste istid
Rank Viol
Sump-Viol
Sump-Viol i Vallensgårdsmosen maj 2020
Sommerregn i tidligere mose
Kær-Fladbælg, en af Vallensgårdsmosens sjældne planter
Kær-Fladbælg
Femhannet Pil i Vallensgårds Mose i foråret 2020
Gul Frøstjerne - en ikke helt almindelig plante på Bornholm, men med en stabil bestand i Vallensgårdsmosen
Vallensgårdsmosens åbne vandflade sommer 2020
Køer græsser de høje enge af
Kærgaard i 1955 syd for mosearealet med Kærgaardsmosen i baggrunden. Foto tilhører Kongelige Bibliotek
Kærgård højt på en klippeknude - inden nedrivning i 2012
Kærgård i oktober 2012 - før nedbrydning
Kærgård i november 2012 - under nedbrydning
Fugletårn med et godt overblik over Kærgårds- og Vallensgårds Mose
Bornholms Tidende, hvor planerne om Statens naturgenopretning er beskrevet
Istidssøens omtrentlige størrelse
Skitse for mulige naturforbedringer i Vallensgårdsmosen
Cowiplans forslag til restaurering af Vallenskær
Den ny Læså skærer sig gennem de tidligere våde enge i Vallenskær
Drænrørsledning skåret over ved gravningen af den ny Læså
Kærgård-pumpe og -grav midt i august 2020. Levested for fugle og frøer
Pumpen demonteres og pumpegraven fyldes op til et fladvandet paddeynglevandhul sidst i august 2020
Pumpegraven omgravet til et fladvandet paddevandhul 31. august 2020
En sidste "finnish" med at blænde fortidens samlebrønde i det store net af drænledninger
Vallenskæret tidligt i oktober 2020 optaget af TV2Bornholm
Indvielsen af restaurerede Vallenskær 13. oktober 2020. Vand i "gamle" Læså og vand i nygravede paddedam for foden af Egeholm - Store Egesholm
Færdigt arbejde. Naturgenopretning af det tidligere Vallenskær - oktober 2020. Kilde: Naturstyrelsen
Blændet drængrøft og samlebrønd får vandet til at vælde op til overfladen som en vandrig kilde
Sjapvand på mark vest for Vandhul2 - en overraskende optimal lokalitet for overvintrende Enkeltbekkasiner
Vallenskæret - paddeskrab for foden af Egholm 25. august 2020
Vallenskæret - paddeskrab for foden af Egholm 28. oktober 2020 - vandet siler stille og roligt overfladisk til fra højderne på Egholm
Vandet i paddeskrabet vælder ud over kanten og danner sjapvand. Et godt sted for den relativt sjældne Enkeltbekkasin at opholde sig i den milde vinter
Enkeltbekkasin - ekskrementer og spor efter næb i den bløde jordbund
Skiørebroe på Original1-Matrikelkortet 1817
Skørrebro med Læsåen i 1930'erne
Jernbanen forbi Frostegård til Skørrebro Trinbrædt og videre mod Almindingen i 1952. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Jernbanebroen over Læså ved Frostegård - januar 2021
Jernbanebroen over Læså ved Frostegård - frilagt for opvækst i januar 2021
Årets første viber i Skørrebro
Gravænder i Skørrebro