Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 10. Bondelandet :: 104. Nybro - Østerlars
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
Kort
100. Kobbeå - Stavehøl
101. Jernbanen
102. Østerlars Kirke
103. Lens Klint
104. Nybro - Østerlars
105. Risen
106. Bøgebjerg
107. Kløvedal
108. Skrulle
109. Østermarie
110. Glappe
121. Brændesmark
122. Louisenlund
123. Sorte Muld
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Indkørsel til Oesterlars
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oesterlars station - nu friskole
 
Oesterlars fra Rytterbakken, hvor den tidligere bebyggelse har været placeret
 
Risten på Oesterlars Kirkeskole
 
Oesterlars fra Vest
 
Raager i birk over Nybro
 
Gravene ved Baekkegaard
 
Dybdal - her blev oens foerste mejeri bygget
 
Foerste mejeri Dybdal i Dybdalen
 
Nye Dybdal ved Roenne-Svaneke-landevejen
 
Kirkeskolen i Degnegaarden i drift indtil 1908
 
Oesterlars Vestre Skole
 
Nye Kirkeskole - Hovedskolen fra 1908
 
Pakhuset i 1950'erne med hestestald
 
Oesterlars' vartegn - siloen fra midt i 1960'erne
 
Råger i Østerlars centrum
 
Praestebaekken i 1860'erne
 
Praestebaekken sprængt ned i klippen og ført gennem en bro
 
En klippebrant i Praesteskoven - afglattet af isens skuren
 
Spraengt baek ned i klippen
 
Deponi ved jernbanedæmningen midt i 1970'erne
 
Rist i ask i gamle deponi

Nybro - Østerlarsker - Østerlars

UTM 0497650 / 6113130
Østerlarsker er et noget gammeldags navn for bebyggelsen ved kirken og Østerlarskersen en sammentrækning af Øster Larskirke Sogn.
 
 
Nabosognet Østermarkersen er tilsvarende en sammentrækning af Øster Mariekirke Sogn.
 
Jernbanen kom til Østerlarsker i 1916, og der blev bygget en station med tilhørende pakhusfaciliteter. Indtil da havde bysamfundet heddet Nybro efter områdets eneste passable bro over Præstebækken, der drænede det store skovområde Risen.
 
Her ved broen lå en gård med en købmandsforretning, og her blev sognets post afleveret af postdilligencen på turen mellem Rønne og Svaneke!
 
Endnu en diligence udgik fra Nybro med post til Gudhjem, og de "vandrende" postbude fordelte posten i sognet.

Postdiligencerne mødes ved Nybro

Den driftige gårdejer og købmand Kofoed gik og tænkte tanker om at samle de enkelte gårdes aktiviteter med mælken på et sted, og i foråret 1886 blev andelsbevægelsen introduceret på Bornholm.

Der blev bygget et andelsmejeri ved Dybdal på vej mod Højagre Mølle, men det blev hurtigt for lille, og i 1911 blev det flyttet til nye bygninger ved landevejen mellem Rønne og Svaneke.

Og herefter gik det hurtigt for det lille samfund. I 1916 kom "banen" fra Gudhjem til Østermarie og videre over Almindingen til Aakirkeby og med den mange forskellige service-erhverv som endnu en købmænd, 2 smedjer, 2 slagtere, brugsen, en bager, m.m.

I 1952 nedlagde man efter 36 års drift jernbanen igen, og siden er det støt gået tilbage for det lille samfund. I dag er kun brugsen tilbage! Dagli Brugsen, vel at mærke.
 
Oesterlars Bymidte anno 2012
 
Det var imidlertid ikke ved Præstebækken, de første indbyggere i området holdt til, men på Rytterbakken 1 km. længere mod Østermarie. Nyere udgravninger her har afsløret en stor beboelse i yngre germansk jernalder og vikingetid.

Og ved Bækkegård allerøverst på højdedraget har man fundet Bornholms største gravfelt med mere end 220 grave fra tiden 525-850 efter Kristus.
 
Flere af gravene har været markeret med små bautasten. Her lå altså datidens kirkegård inden folket blev kristnet og "følte behov" for at bygge kirken og en ny kirkegård.
 
Sognets første skole lå i Degnegården ved kirken, men blev i 1908 flyttet til en ny bygning ved landevejen mellem Nybro og Aarsballe, også kaldet Hovedskolen.
 
Omkring århundredeskiftet 1800/1900 blev der etableret tre nye forskoler, Nordre forskole ved Toft og Højager forskole på vej mod Gamlevælde samt den stråtækte Vestre forskole på vej mod Rønne.
 
Forskolerne er for længst nedlagt til fordel for en udbygning af Hovedskolen, i dag kaldet Hans Rømer Skolen - Mosaik. Men også den er i fare for at blive nedlagt på grund af det generelt faldende børnetal på øen.
 
Også øens nationalfugl, rågen, er gået stærkt tilbage på Bornholm, ja en nyere undersøgelse har vist, at der kun er en tredjedel tilbage i forhold til antallet for 50 år siden!
 
Årsagen skulle ligge i de ændrede dyrkningsforhold i det åbne land. Rågens mad er slet og ret sprøjtet bort, men i byerne kan fuglen fortsat finde et og andet at leve af.
 
Også Østerlars er blevet beriget med en mindre koloni af denne eksotiske fugl, hvis familieliv kan studeres på tæt hold ved byens benzinanlæg.

Hoejdekrverne i Praesteskoven

 
Da man godt ind i 1900-tallet skulle anlægge tracéet til jernbanen mod Gudhjem forbi Østerlars Kirke, havde man visse problemer med Præstebækkens åbne forløb.
 
Den fulgte de lavninger i landskabet, som den havde skabt sig siden isens afsmeltning omkring en højtliggende ås i Præsteskoven.
 
Det var nødvendigt at rette løbet af således, at det kom væk fra jernbanetraceet, og det fik man gjort ved sprængning af granit og i Præsteskovens sydlige ende at etablere en efter datidens forhold stor og kraftigt bygget bro med sprængte sten som overliggere.

Praestens Aas

Det videre forløb gennem Præsteskoven og omkring Præstens Aas blev ligeledes udsprængt i klippen med et mindre vandfald som resultat, inden vandet kunne løbe ned i og gennem Præsteengen.

Praesteskov-faldet

Her fik den et tilløb fra vest gennem Præstedalen, og i en rørgennemføring blev vandet ledt ind under banedæmningen på dets videre forøb mod tilløbet til Kobbeåen ved "Klævstrømma".
 
Området ved banedæmningen i Præsteskoven op ad Præstebækken lider fortsat af de næsten lovløse tilstande, der herskede før dannelsen af BOrnholms Fælleskommunale Affaldsbortsaffelse BOFA i 1986.
 
Her kunne folk fra Østerlars, ja nærmest fra hele øen komme og smide deres bygningsaffald og andet affald i en landskabeligt smukt formet smeltevandskløft med videre forurening af Præstebækken!
 
Lortet ligger der stadigvæk frit synligt for øens måbende gæster, og et appropos til stedet, er en jernrist ved at blive indkapslet i en ask. Risten har sikkert kommet til at ligge på skrå op ad denne ask, og så har træet åbenbart set sig nødsaget til at skjule denne uordentlighed!
 
Her kan man med egne øjne se, at naturen i sidste ende overvinder menneskets uhensigtsmæssige handlinger!

Praestegaard og kirke over Praesteengen i sne

 

Siderne er bygget i en WEB123