Vis menu Søg

Mesterstykket - strandfredninger

- Loven om strandfredning.

I Foreningen Bornholms 100 års jubilæumsbog fra 2006 skrev foreningens daværende formand H V Jørgensen i et afsnit kaldet Foreningen Borholms  "Renaissance" om de problemer, der har været langs den bornholmske nordøstkyst i form at udstykning af strandklipper med efterfølgende udelukkelse af offentligheden, et problem, foreningen gennem mange år har arbejdet med.

"I referatet for generalforsamlingen den 30. juni 1964 i Almindingen står:
Som sidste punkt fremlagde formanden bestyrelsens udkast om en henvendelse til regering og folketing om en alm. fredning af de for bevoksning blottede strande på Bornholm. I sin begrundelse for strandfredningsforslagets fremkomst sagde formanden, at de bornholmske strande fra gammel tid har været alle mands eje. Men i de sidste år er en lang række strandgrunde solgt, og disse er afspærret. Dette er lovligt, men en mindre tilføjelse til den gældende lov kunne ændre dette forhold. Herom førtes en livlig diskussion, hvori deltog...... - Der var enighed om at udsætte henvendelsen om strandfredningen, så bestyrelsen kunne få lejlighed til at drøfte udformningen med en jurist og de bornholmske folketingsmænd.
Klinterne ved Klintebæks udløb
 

Udsigtspunktet Klinten ved Klintebæks udløb i det østligste Saltuna blev købt af "Københavnere" i 1928, hvorefter adgangsstien blev spærret for offentligheden. Klippekysten mellem Klinten og Randkløveskåret blev også købt af en "Københavner" i 1940'erne, som straks formente offentligheden adgang og forbød badning. (Foto: Kopi af original ved H.V.Jørgensen).

 
Baggrunden for dette initiativ fra formandens side ligger sandsynligvis gemt i de iagttagelser, han havde gjort gennem en del år som ejer af en ejendom med kystklipper i det østlige Saltuna tæt op til de skønne og markante kystklipper og klinter omkring Randkløveskår. Han har set et antal eksempler på, hvordan det er gået med den ene parcel efter den anden, lige fra Saltuna og ad Bølshavn til. Når den bornholmske landmand havde bortsolgt en strandgrund til sommerhusbebyggelse, formåede de nye ejere, der i regelen blev betegnet som "københavnere", ganske effektivt at få hindret offentlig adgang til og passage af klipperne samt badning fra dem. Det findes der et antal eksempler på helt tilbage fra 1928. Denne afspærring af offentlighedens adgang til de naturskønne strandklipper var faktisk en parallel til kampen om Hammershus Ruiners forterræn i 1907-08.
 
Nu havde bestyrelsen en stor og markant opgave at løse, som faldt inden for vedtægter. 
Skuespiller Luthers Hus - udstykning fra 1930
Læge Sylvests hus - udstykning fra 1930erne
Ved generalforsamlingen den 16. juni 1965 ligeledes i Almindingen kunne formanden meddele, at forslaget om strandfredningen fra forrige generalforsamling var udsendt til de bornholmske kommuner og var blevet godt modtaget. Sagen er dog ikke let at gennemføre, måtte han meddele, da der er tale om en begrænsning af ejendomsretten. Kun to steder på Bornholm er den sikret, nemlig Balka Strand og Ibsker Udmark.
 
Under generalforsamlingen den 17. maj 1966 i Svaneke kom formanden igen ind på forslaget om strandfredningen. Han oplyste, at da der kræves lovændring, skal der nedsættes et folketingsudvalg, og der kræves ligeledes revision af naturfredningsloven, men problemet var også aktuelt andre steder i landet, oplyste han.
 
Ved generalforsamlingen den 4. juli 1967 på Bornholmerpladsen måtte formanden under eventuelt lidt spagfærdigt meddele, at der endnu intet var sket med foreningens forslag om strandfredningerne fra 1964. Hermed mentes rimeligvis, at der ikke var sket noget fra Folketingets side.
Randkløvehus - udstykket fra Randkløvegård i 1930erne - bygget havværts kyststien
I referatet fra generalforsamlingen den 28. maj 1968 på Hotel Finnedalen nævnes problemet omkring strandfredningen ikke med ét ord. Man kunne derfor tro, at sagen var blevet henlagt i folketingsudvalget. Derfor spiler man øjnene op, når man i referatet fra generalforsamlingen den 28. maj 1969 læser, at formanden Jørn Klindt, ganske nøgternt og lakonisk meddelte, at "strandfredningerne er optaget i den nye naturfredningslov, omtrent som foreningen kunne ønske det". Jørn Klindt gjorde tilsyneladende  ikke særlig stads ud af, at det var lykkedes Foreningen Bornholm at formulere et lovforslag og argumentere så klogt og indlysende for det, at det var kommet igennem nåleøjet i det høje Folketing.
 
Det var virkelig en bedrift".
 
 
Læs mere om Foreningen Bornholm ved at trykke her.