Vis menu Søg

Arnager landsbyfællesskab

Helt tilbage til Lybækkertiden i 1526 - 1576 har man efterretninger om Arnager som en avlsbruger- og fiskerby. Den lybske høvedsmand Berent Knop omtalte den således som et "fiskerleje på 9 - 10 "Ildsteder", der betaler skat til Hammershus".
 
Når avlsbrugerejendommene i Arnager har deres egen matrikelrække og ikke følger Nylars Sogns numre, så skyldes det den omstændighed, at Arnager i grunden er en slags landsby.
 
Nu ved alle, at landsbyer i almindelig dansk forstand og landsbyfællesskab som sådan lige så lidt som herregårde findes på Bornholm. Men Arnager er et enestående eksempel på, at der i alt fald er gjort et forsøg på at lave noget af den slags. 
Arnager vang med røde markstykker tilhørende ejeren af matr. 4a
Oven over Arnager på den anden side af Søndre Landevej ligger Store Myregård, og den har i det 16. århundrede været ved at udvikle sig til en herregård. Den ejedes dengang af den skånske adelsmand Trud Myre, og han gjorde ihærdige forsøg på at få Arnager lagt ind under sit gods.
 
Men, Berent Knop forhindrede det, idet han mente, at det var bedre om den halve snes stæl vedblivende skulle betale skat til Slottet. Så, det er baggrunden for det usædvanlige landsbysamfund. 
 
Arnager Vang var således ikke udskiftet. Løkkerne var delt i ejendomelige lange strimler, og en avlsbruger kunne have flere af disse strimler liggende i de forskellige stykker af vangen, der bar navne som "Kulestykket", "Kaggedammene", "Troldbjergagre" m.m.
 
Samtidig med at Vangen var delt op på denne måde, havde de Arnager Lyng som fælleseje.